torsdag den 21. marts 2013

MK808 android hdmi dongle + rc11 Airmouse modtaget


Samtidigt med at jeg bestilte den mk809II samt rc12 Airmouse jeg modtog i sidste uge bestilte jeg også en MK808 samt rc11 Airmouse.

Den primære grund til at jeg gjorde det, er at der er forskellige wifi chips i de to dongle's samt MK808 ikke har Bluetooth. MK808'eren er dog billigere end MK809II'eren, da det er en ældre model, uden bluetooth.

Jeg kan dog sagtens leve uden Bluetooth, da Airmouse + remote control apps gør at jeg ikke finder det nødvendigt at tilslutte BT udstyr. (Det kan dog være en fordel at tilslutte BT tastatur og mus, hvis man gerne vil have tilsluttet mere end en hdd til ens dongle)

Derudover er der jo forskellige Wifi chips i de to dongle's og mens nogle har haft problemer med den ene og ikke den anden, har det for andre forholdt sig modsat, så jeg bestilte begge. Heldigvis kører min MK809II optimalt, så jeg har umiddelbart kun tænkt mig at teste MK808'eren her på bloggen, samt lave en lille video gennemgang af begge modeller, hvor jeg sammenligner. For derefter at sælge min MK808'er, sammen med den Airmouse jeg mindst bryder mig om.

Herunder kan du se en hurtig unboxing video af MK 808'eren, samt rc11.


http://www.youtube.com/watch?v=nUg5GWo5v_Q




hoved specifikationerne for MK808 er:
Dual-core Rockchip 3066, 1,6Ghz arm a9 cpu.
1gb DDR3 ram.
8Gb hukommelse.
Android 4,1,1

1 usb 2.0 udgang
1 mini usb udgang (Strøm)
1 mini usb OTG udgang.
mini hdmi udgang.

der medfølger, hdmi stik, mini usb strøm stik, mini usb otg kabel, strøm adapter.

fredag den 15. marts 2013

Android HDMI dongle - mk809II modtaget

Min titel Jeg modtog i mandags den MK809II android dongle, samt Measy rc12 AirMouse jeg havde bestilt.

Mk809II'eren er en Android HDMI dongle der fungerer som en android tablet. Det vil sige at man kan lave et almindeligt tv om til et smart tv.
Donglen kan både forbindes til ens netværksharddisk og afspille de film og serier man evt. har liggende der. Den kan forbindes til ens SlingBox, samt afspille film og serier fra f.eks. dr.dk eller Netflix, via Android Netflix applikation.

Det er både muligt at sætte AirMouse, almindeligt mus og tastatur eller Bluetooth mus og tastatur til hdmi donglen.

Rc12 er en airmouse med fuldt engelsk tastatur, samt trackpad. Rc12 benytter 2,4Ghz frekvensen, og der følger en usb 2.0 reciever med til den.


Indtil nu er jeg super godt tilfreds med både min AirMouse og med hdmi donglen. Jeg kan både afspille flash videoer og html5 videoer fra nettet uden problemer, og jeg har heller ikke problemer med at tilgå min Slingbox.

Indtil videre bliver den primært brugt til at se The Daily Show via nettet (Flash video) samt tilgå Dr.dk's net bibliotek af programmer.
Min gamle SlingBox Pro virker desværre kun med den gamle SlingPlayer app, som er lavet til telefoner, så den er ikke super brugbar. Derfor har jeg købt en SlingBox 350 som virker med den nye SlingPlayer til tablets.

Her er en lille video af da jeg modtager min MK809II + Rc12 via FedEx.




torsdag den 14. marts 2013

MHL dongle og Optimus G



Jeg undskylder de manglende updates, tid er ikke det der er mest af for tiden! Jeg har dog fundet tid til at afprøve mit nyligt købte MHL kabel! Desværre er kvaliteten på Kina kabler ikke altid helt i top, hvilket jeg måtte sande denne gang. MHL kablet fungerer, men der er en løs forbindelse, så rykker man bare et par milimeter med telefonen risikerer man at miste billedet på tv’et. Derudover kan jeg ikke få resolutionen til at passe på mit tv, som man kan se på billederne, så pt. Er MHL funktionen ikke ret anvendelig. Får jeg styr på resolutionen på skærmen ser jeg dog store muligheder i at bruge telefonen til at vise film fra min NAS på tv’et i stedet for at skulle hive den bærbare frem!




billeder taget med Optimus G, samt kamera sammenligning.


Jeg har taget to billeder med både Optimus G, Padfone 2, Canon EOS 1100D samt Canon ixus. De to billeder er vist øverst, derunder er der et par billeder taget med Optimus G, så i kan danne jer et overblik over Optimus G's kamera egenskaber.
LG Optimus G

Canon Ixus 80 IS
Padfone 2
Canon EOS 1100D

Optimus G - solskinsdag.

forskellige billeder taget med Optimus G.

Flere (gode) Indtryk.


Jeg har haft lejlighed til at bruge telefonen en del de seneste par dage, bl.a. på en tur frem og tilbage mellem Aarhus og København. Her fik jeg bl.a. testet Optimus G's hotspot funktion, med blandet succes...

Først vil jeg dog lige komme med en væsentlig rettelse i forhold til en af mine tidligere indlæg.
Jeg brokkede mig over at kanterne langs skærmen var skarpe og det føltes som om de skar ind i hånden på mig. Jeg må dog have misset et stykke plastik eller to, for der er ikke længere problemer med siderne!

Telefonen er nu både stilren og behagelig at bruge.

Hotspot:
Jeg har haft lejlighed til at bruge Optimus G til at lave mobilt hotspot for min tablet og pc frem og tilbage fra Aarhus til København.
På vej derhen tog vi toget, her var oplevelsen mildest talt elendig! Der var konstante udfald, så planen om at streame en film via netflix blev hurtigt droppet, til fordel for normal surfing. Ved horsens opgav jeg dog, og benyttede mig istedet af dsb/tdc's wifi. Jeg prøvede løbende at bruge Optimus G's hotspot igen, men uden videre succes.

På vej hjem tog vi istedet bussen, hvilket var en helt anden, og meget mere positiv oplevelse! I København startede jeg filmen, og den kørte upåklageligt næsten hele vejen. Der var LTE da vi startede i KBH, hvilket dog forholdsvist hurtigt, og forventeligt, forsvandt da vi kom ud af København. Til gengæld var jeg på turbo 3g og 3g stort set hele vejen, fra tid til anden skiftede forbindelsen til Edge, men det er også forventeligt når man bl.a. kører over storebæltsbroen.
Turen tog 3,5 timer, hvor hotspot funktionen var aktivt hele vejen, uden at telefonen fik strøm, hvilken bringer mig videre til næste punkt.
Batteri tiden, på telefonen er generelt god, jeg har stadigt ikke haft mulighed for at teste det nok til jeg vil sige noget for bombastisk om batteriet, men da jeg skulle fra København til Aarhus ladede jeg telefonen helt op, og tog telefonen i brug. 3 timer efter telefonen blev taget ud af stik kontakten var sad vi i bussen på vej til Aarhus, og hotspot funktionen blev tændt.
efter at have fungeret som router i 3,5 timer, og have været mere eller mindre i standby funktion i yderligere 3 timer, var telefonen nede på 20%. Efter yderligere en time var telefonen nede på 5%, og kom i stik kontakten igen.

Altså gik telefonen fra 100% til 5% på 7½ timer. Heraf var
3½ timers brug som router.
2 times let brug
2 timers hvor telefonen var i standby, men med automatisk synkronisering og push funktioner tændt.

Smart stay: 
Jeg har prøvet at aktivere smart stay/smart skærm funktionen. Desværre fungerer den ikke i mørke omgivelser, så jeg har ikke oplevet den store effekt at funktionen, da jeg ikke har problemer med at skærmen går ud mens jeg bruger telefonen normalt. Funktionen kan dog være brugbar i lyse omgivelser, når strømspare funktionen er aktiveret, hvor der er kortere tid inden skærmen slukker.

Flere første indtryk.


Jeg har nu haft telefonen i halvanden dag. Indtil nu har telefonen overordnet set gjort et godt indtryk. Der er dog et par enkelte ting jeg savner/håber LG laver om i fremtiden.

LG har valgt at have en tilbage, hjem og menu knap under skærmen. Jeg kommer konsekvent til at trykke på menu knappen når jeg vil skifte mellem apps, da jeg er vant til dette fra Padfone 2. Det er muligt at få recent apps frem på telefonen, ved at holde hjem knappen nede, men det tager et par sekunder, og er lidt mere besværligt end at have en dedikeret recent apps knap, og en onscreen menu istedet.

Wifi hotspot har jeg forsøgt at bruge på en togtur mellem Aarhus og København, desværre var det praktisk talt ubrugeligt da min laptopkun kunne komme sporadisk på nettet, selvom telefonen viste den havde netværk. Om det er Telia der var problemet eller telefonen ved jeg ikke. Jeg går dog stærkt ud fra at det er nettet. - Jeg prøver naturligvis wifi hotspot igen, når jeg kommer et sted hen, hvor jeg er sikker på at forbindelsen er iorden, så jeg kan konstaterer hvad der var skyld i problemet.

Performance:
Telefonen kører som tidligere nævnt super godt. Jeg har siden i går haft lejlighed til at køre et par benchmarks på telefonen. Den scorer 7779 i Quadrant. Til sammenligning scorede min Asus Padfone 2 7356 , de to har som tidligere nævnt meget ens specifikationer, så det er lidt overraskende at Optimus G scorer så meget mere end Padfone 2.

Led notifikation:
LG har valgt at give Optimus G et LED notifikations lys over displayet. Jeg synes det er virkeligt dejligt at have en notifikationsindikator igen, da man altid kan se om der er kommet en sms etc. Det er en lille ting, men stadig en super detalje, efter min mening.

Batteri: 
Batteriet i telefonen holder helt fantastisk indtil videre. Jeg har brugt telefonen meget, og har også brugt telefonen som Wifi hotspot. På trods af det holder batteriet super godt.
Jeg vil ikke komme med for bombastiske udmeldinger om batteriet endnu, men jeg har downloadet en af de mange batteri apps, så jeg kommer med nogle mere specifikke oplysninger om batteri forbruget om et par dage...

Begge posts bliver opdateret med billeder/screen shots, enten i aften eller imorgen. 
Der kommer kamera sammenligning tidligt i næste uge. 

Umiddelbare indtryk



Ummidelbare indtryk!

Jeg har nu haft telefonen i nogle timer, og har haft tid til at danne mig nogle indledende indtryk om telefonen.

Design:
Det første der springer en i øjnene når man ser telefonen er det meget firkantede design LG har valgt. Alle jeg har vist telefonen til har sagt, ”den er godt nok meget firkantet”. Personligt kan jeg godt lide det firkantede design. Det er ikke lige så stilrent som F.eks. Asus Padfone 2, men det skiller sig ud, og dem omkring en kan tydeligt se at man har en Optimus G.
Desværre er siderne på telefonen ret skarpe, omkring skærmen, og jeg føler at telefonen skærer ind i min hånd når jeg navigerer på telefonen. Forhåbentligt er det et tilvænningsspørgsmål. Jeg havde formentligt glemt at fjerne noget plastik på telefonen, siderne er ikke mærkbare længere.

Bagsiden af telefonen er ligesom fronten dækket af Corning Gorilla glas 2. Under glasset er der et mønster som kun er synligt når lyset rammer telefonen lidt skævt. Det er et flot touch til det ellers meget firkantede og rene design som pryder telefonen.
Ydermerer er der et 13 MP kamera på bagsiden af telefonen. Kameraet stikker en smule ud fra den ellers flade bagside – det er dog ikke noget der har generet mig, indtil videre.

Skærmen:
Skærmen er en 4,7” 720P IPS+ skærm. Skærmen har flotte farver, med en pæn hvid og en rimelig sort farve. Den sorte farve er ikke ligeså sort som på Amoled skærmen, men tilgengæld kan jeg godt lide at de resterende farver ikke er så pang agtige som på Amoled skærme.

Når jeg ligger Optimus G ved siden af Asus Padfone 2, er jeg mest imponeres over Asus Padfone 2’s IPS+ skærm, med IGZO teknologi, men Optimus G’s display er bestemt godkendt! Betragtningsvinklerne er brede, og i de omgivelser jeg har prøvet telefonen i, indtil nu, har den stået flot og klar. Jeg har dog ikke prøvet den i direkte sollys endnu.

Software:
Opsætningsguides er normalt ikke noget jeg tager notits af. Jeg gennemfører dem, så telefonen er sat op med min Gmail, og mine kontakter er synkroniseret, samt min Hotmail, og så er det det.
Alligevel vil jeg nævne LG's opsætningsguide, og rose den! Da jeg var færdig med opsætningsguiden var ikke alene mine mails sat op, som de plejer at være, og mine kontakter synkroniseret. De Apps jeg har på min Padfone 2 var også i gang med at blive downloaded! Det vil sige at man ikke mangler en App man ikke lige kan huske hvad hedder, alle Apps er simpelthen på telefonen fra start! Dermed slipper man for at skulle til selv at finde alle ens Apps igen - Super lækkert!

LG Optimus G kommer med Android Jelly Bean, 4,1, ud af boksen. Android kører flydende på mobilen, og jeg har endnu ikke oplevet at der ikke var apps der blev åbnet med det samme.

LG har valgt ”kun” at have et gitter på 4x5, hvilket i og for sig er godt, men efter at jeg har vendet mig til at have et gitter på 5x6, på Asus Padfone 2, savner jeg lidt den ”ekstra” plads. Der er lidt mindre muligheder for at blande vidgets og applikationsgenveje på startskærmene, og jeg føler at widgets fylder for meget på skærmene.
Jeg er dog sikker på at ikke er et problem for folk der kommer fra andre Android telefoner med lignende gitter.

LG har dog givet en muligheden for at skalerer Widgets og applikationsgenveje efter ens eget ønske. Der er en minimum størrelse for widgets, men det er stadigt skønt at have den fleksibilitet LG har givet en.

LG har desuden tilføjet forskellige programmer og muligheder der ikke kommer med andre Android telefoner.
Der er QuickMemo som giver en muligheden for at skrive hurtige noter ned mens man f.eks. taler i telenonen. Dermed er det muligt at skrive en hurtig besked ned på telefonen, mens man får den over telefonen. Man kan også lave en hurtig note til en artikkel man er i gang med at læse, og enten gemme noten alene, eller lave et Screen Shot af artiklen og noten.

Qslide er ligeledes en LG opfindelse. Med Qslide er det muligt at have internet browseren (Qslide internet browseren) åben ovenpå en anden applikation. Man kan så gøre browseren mere eller mindre gennemsigtig, så man kan multi taske på telefonen.
                      Indtil nu har jeg fundet det meget anvendeligt, når jeg har en video på youtube, som jeg kun har brug for at se dele af, så kan man surfe mens youtube kører i baggrunden, det er også brugbart hvis man har afspilningslister fra Youtube til at kører i baggrunden.

Desværre er det kun Internet, videoer, memo, kalender og lommeregner der er Qslide programmer, men forhåbentligt ændrer det sig med tiden.

Taskbar
LG har også lavet deres egen version af den taskbar der er øverst, når man trækker ”gardinet” ned på startskærmene. Her fra er det muligt både at tilgå Qslide programmerne, QuickMemo, styrer EcoMode, strømsparer funktion, og meget mere. LG’s taskbar fungerer super godt, og er den hidtil bedste taskbar jeg har set. Samtidigt er det super let at fjerne og tilføje mulighederne fra task baren, hvis man f.eks. aldrig har brug for MiraCast.

Internet:
Internet oplevelsen på LG Optimus G er fortinlig. LG har valgt at ligge den normale Webkit Broser på startskærmen. Personligt foretrækker jeg dog Google Chrome, som telefonen også har installeret fra start.
Multi window surfing er super let at navigerer rundt i, med Chrom’s hold and slide funktion, hvor man let skifter mellem de åbne vinduer.

Hjemmesider loader hurtigt og gnidningsfrit. Det eneste jeg mangler er at det er muligt at zoome så langt ind man ønsker sig på siden, og at teksten så tilpasser sig skærmen, det sker bare desværre ikke  - Det er dog ikke kun LG telefoner hvor dette er tilfældet, det er et generelt ”problem” på de fleste Android enheder.

Hastigheden på forbindelsen:
LG Optimus G har både 3g og LTE/4g. Jeg er så heldig som testpilot, at LG har tilsendt mig et sim-kort fra Telia med 4g på. Indtil nu har Optimus G ligget stabilt omkring de 5-8 Mbit på 4g og 2Mbit på 3g, mens download ligger på 20Mbit når jeg forbinder til mit fibernet herhjemme.

Jeg kommer med flere indtryk om telefonen i morgen, men hvis der er ting du gerne vil have svar på, er alle spørgsmål meget velkomne.

Optimus G modtaget!


Jeg har netop modtaget min LG Optimus G fra LG i dag. Derfor begynder jeg at blogge med det samme!

til at starte med har jeg lavet en hurtig unboxing video, så i kan se hvad der er i pakken, når i modtager telefonen.


Jeg har ikke nævnt specifikationerne på telefonen i videoen, men de er: 

OS Android 4.1

Chipset: Qualcomm APQ 8064 Snapdragon S4 Pro 1.5 GHz Quad core

Farve: Sort/Hvid

RF-bånd: GSM (850/900/1800/1900), UMTS (900/2100), LTE (800, 900, 1800, 2100, 2600), HSDPA 42

Dimension: L x B x D (mm) 131.9 x 68.9 x 8.45

Vægt med batteristandard (g): 145

Standby-tid, maks. (t): 335

Taletid (t): 15

Display: 4,7", 1280x768

RAM (GB): 2

Batterikapacitet (mAh): 2100


Der vil løbende komme både blog indlæg, samt videoer, her, på facebook, samt på min anden blog. 

Link til video: http://youtu.be/yqOBdbRp3C8



Ny Padfone præsenteret!


Asus har netop præsenteret den nye Asus Padfone Infinity på Mobile World Congress i Barcelona!

Den nye Padfone Infinity har fået et markant anderledes design end Padfone 1 og 2, samt opgraderinger af Hardwaren. Snapdragon s4 pro er skiftet ud med den nye Snapdragon s600, som er den nye top of the line Smartphone processor. Skærmen har også fået et lyft, rent pixel-mæssigt fra en 720p skærm til en 1080p skærm. Skærmen er knap så lysstærk som Padfone 2's - fra 550 nits til 400 nits. Formentligt betyder det at de har droppet IGZO teknologien, men det kunne jeg umiddelbart ikke se ud af deres præsentation, om det er tilfældet eller ej.

Den største opgradering synes jeg dog er Padfone Station. Jeg har kun haft to punkter hvor jeg synes Padfone 2 kunne forbedres. For det første vil jeg gerne have en keyboard dock, men det er der heller ikke til Padfone Infinity. Til gengæld har de opgraderet Padfone Stations skærm fra 1280 x 800 til 1920 x 1080p. Det må siges at være et markant løft, som jeg også synes Padfone Station trængte til. Padfone's skærm er sublim, så jeg synes det var lidt ærgeligt at Padfone Stations skærm mindede mere om tf300t end tf700t, det ændrer sig heldigvis nu!

Skærmene på Padfone infinity og Padfone Station er dermed begge 1080p skærme, hvilket også gerne skulle gøre at det nu er slut med applikationer der står skarpt og flot på telefonen, men er grynede og skallerede på Padfone Station.

Alt i Alt en super opdatering af Padfone konceptet.

Su nu mangler i kun en information, prisen. Prisen er desværre ret høj: €999 er den vejledende Europæiske udsalgspris.

Padfone Infinity kommer ifølge Asus til Europa i April måned.
Forhåbentligt er der den nye Padfone Station kompatibel med Padfone 2, men desværre ser det ikke ud til at være tilfældet.

Se specifikationerne under billederne.








ASUS PadFone Infinity specs:
OS: Android 4.2 (Jelly Bean)
Dimensions: 143.5 x 72.8 x 6.3~8.9mm
Weight: 141g
CPU: Qualcomm Snapdragon 600 quad-core (1.7GHz)
Adreno 320 GPU
Display: 5-inch (1920 x 1080 / 441PPI) Super IPS (400 nit)
Scratch-resistant Corning Glass with anti-fingerprint coating (10 point multi-touch)
2GB LPDDR2-1066 RAM
32GB/64GB storage
Two-year’s free 50GB ASUS WebStorage.
Camera (rear): 13MP Sony BSI Sensor, f/2.0 aperture, 5-element lens, autofocus,
LED flash, 8FPS burst mode (100 sequential shots)
Camera (front) 2MP
Networks: EDGE/GPRS/GSM (850, 900, 1800, 1900MHz), WCDMA (900, 2100MHz), LTE (800, 1800, 2100, 2600MHz), DC-HSPA+ (42Mbit/s download, 5.76Mbit/s upload), LTE (100Mbit/s download, 50Mbit/s upload)
Wireless: 2.4GHz 802.11a/b/g/n/ac with Wi-Fi Direct, Bluetooth 4.0, NFC
3.5mm headphone jack
MyDP port (supports Micro-USB 2.0 Host & Device, up to 1080p video-out)
Sensors: A-GPS with GLONASS, accelerometer, proximity, ambient light, gyroscope,
e-compass
Nano-SIM slot
Battery: 2400mAh Lithium polymer (non-removable)
Up to 19 hours of 3G talk time, up to 410 hours of standby time
Color options: Titanium Gray, Champagne Gold, Hot Pink




ASUS PadFone Infinity Station specs:
Dimensions: 264.6 x 181.6 x 10.7mm
Weight: 530g
Display: 10.1-inch (1920 x 1200 / 244PPI) Super IPS (400 nit), Capacitive multi-touch
Scratch-resistant glass with anti-fingerprint coating
1MP front camera
Micro-USB 2.0 port
Sensors: Ambient light, e-compass
GSM, WCDMA & LTE antennas
Speaker with ASUS SonicMaster audio technology
Battery: 5000mAh Lithium polymer (non-removable)
Up to 40 hours of 3G talk time (with docked PadFone Infinity)
Color: Titanium Gray

bustur med Padfone (tablet)


Jeg kørte igår fra København til Aarhus, normalt vil det irriterer mig at tage bussen, da der hverken er specielt meget plads, så det er ikke let at sidde med sin laptop. Gør man det alligevel, går min laptop ud efter halvdelden af turen.

Derfor havde jeg taget min Padfone med, som jeg brugte til at streame film med. Jeg havde desværre også brugt den flittigt i løbet af dagen, så selvom min telefon var fuldt opladet, da jeg havde brugt indstillingen "foretrækker telefon" var jeg lidt bekymret for om der var strøm nok, da Padfone Station kun havde 40% strøm.

Jeg lavede strøm indstillingerne om til intelligent funktion, og aktiverede wifi (Jeg har brugt alt mit data i mit abb, så jeg brugte min Optimus G som router). og gik så i gang med at streame film fra Netflix.

Det fungerede sublimt, og da der var gået 3,5 timer var bus turen slut, og Padfone station var stadigt i live.
Der var godt nok kun 5% strøm tilbage på Padfone station, mens telefonen havde lidt over 30% strøm tilbage.

Når man tænker på at alt var på automatisk synkronisering med email apps hvor push funktion var aktiveret, og jeg havde Wifi tændt er jeg virkeligt tilfreds med Padfone Stations batteritid. Med fuldt batteri vil man altså kunne forvente kan holde strøm i ca 7½ time, hvilket andre tests på nettet også viser.

man ved ikke hvad man har før man mister det...


Man hører fra tid til anden folk sige "Man ved ikke hvad man har før man mister det".
Nu har jeg ikke mistet min Padfone 2, men der er alligevel et par ting jeg først har bidt ekstra meget mærke i, efter jeg har modtaget en LG Optimus G.

Asus Har valgt at Padfone 2 har en tilbage knap, menu knap samt recent apps/multi tasking knap under skærmen. Knapperne faldt mig så naturligt da jeg modtog telefonen at jeg ikke tænkte over hvor skønt det var at bruge tasterne. Multi tasking går hurtigt og gnidningsfrit, og jeg f
ler aldrig at der mangler den menu knap der på andre enheder erstatter multi tasking knappen. Efter jeg har brugt min LG Optimus G lægger jeg virkeligt mærke til hvor genial multi tasking knappen er. Det er virkeligt dejligt hurtigt at kunne skifte mellem de seneste apps, når man har gang i flere applikationer af gangen, mail, internet, lommeregner etc. Samtidig med at man hurtigt kan tage et screen shot, ved at holde knappen ned, hvilket jeg har brugt meget i testforløbet.

- Det er en lille ting, men det er værd at huske på, når man står og skal vælge telefon!

Skærmen i Padfone 2 har jeg rost gentagne gange, men jeg bliver simpelthen nødt til at fremhæve den igen! Skærmen i Optimus G er en hæderlig skærm, og bestemt en topmodel værdig, men den er bare ikke ligeså flot som Padfone 2's skærm. Padfone's IGZO display har super god farvegengivelse og er let at se, selv når baggrundslyset er helt skruet ned.
Hvis et godt display er et must for en, når man vælger telefon, skal man helt klar kigge på Padfone 2!
- skærmen er en 720p skærm, og selvom der er 1080p skærme på vej, vil jeg umiddelbart foretrække Padfone 2's super farvegengivelse fremfor flere pixels. - Ved en 10,1" tablet skærm er det relevant om skærmen er 720p eller 1080p, men for mig personligt er en 312 ppi igzo skærm det foretrukne valg i øjeblikket (Jeg har dog heller ikke set Xperia Z eller HTC One live endnu, men jeg tvivler på de er bedre end Padfone 2's skærm, som jeg synes i særklasse er den bedste skærm på markedet pt.)

Tablet delen af Padfone 2 negligere jeg en del her på bloggen, men det er bestemt ikke fordi jeg ikke bruger tablet delen, jeg bruger den faktisk hver dag, når jeg er hjemme og skal tjekke diverse ting på nettet.
Det er en super god tablet, skærmen er desværre ikke så skarp eller lysstærk som jeg gerne vil have, men det er dog på linie med f.eks. Asus tf300t.

Jeg mangler dog tf300t's dock, da jeg simpelthen synes det er for besværlig og langsommeligt at skrive længere ting på tabletten. Det er et generelt problem for tablets, hvilket også er grunden til jeg er glad for Asus' transformer serie.

- Hvis Padfone 2 kom med en tablet dock, man kunne købe separat, ville Padfone 2 være den perfekte hybrid for mig. Nu er det istedet en virkelig lækker telefon, med en brugbar tablet til, men det er ikke den alt i en maskine konceptet har mulighed for at blive!

- Jeg ser virkeligt frem til enten en keyboard dock, eller Padfone 3, som kan gøre Padfone oplevelsen perfekt.

overordnet indtryk - sidste selvstændige indlæg.



Asus Padfone 2 Anmeldelse.

Jeg undskylder meget de manglende updates på det sidste! Der har været en del at se til, så Padfone 2 bloggen er desværre blevet skubbet lidt i baggrunden.

Asus Padfone 2 test pilot konkurrencen lakker mod enden, så dette vil være den sidste egentlige update fra min side, jeg svarer dog gerne på spørgsmål omkring telefonen fortsat!

Asus Padfone 2 – Telefon delen.

Første indtryk – Design.
Asus har med Padfone 2 skabt en yders stilren telefon. Forsiden er en helt flad blank sort overflade når telefonen er slukket, hvor det stort set ikke er til at se hvor skærmen slutter og rammen starter. Telefonens design gør at den ser ud til at blive mindre desto længere ned af telefonen man går.
Dette opnås ved en let skrånende bund på telefonen, og en aluminiums ramme der bliver gradvist mindre ned langs telefonen.
Det giver telefonen et super indtryk, og gør at telefonen virker mindre end den reelt er.



Siderne af telefonen er i blank aluminium, hvor venstre side af telefonen er holdt helt fri fra knapper og indgange. På højre side har Asus valgt at samle både power og volume knapper. Toppen af telefonen indeholder Jack-stik samt micro sim kort holder.
Bunden af telefonen bærer præg af Asus special designede MHL port, som gør at Padfone Station kan kommunikerer med Padfone.




Når man tænder for telefonen er det første man lægger mærke til padfone’s utrolige skærm. Sharps ips+ Igzo display er virkeligt et godt display! Selv med den mindste baggrundsbelysning står skærmen klart og letlæselig. Kommer man udenfor i direkte sollys, hvor de fleste mobil skærme kommer til kort er skærmen også virkeligt god! Når man aktiverer outdoor-mode er der hele 550 nits i skærmen, hvilket gør at jeg endnu ikke har haft problemer med at se skærmen, hvilket ellers normalt kan være et stort irritationsmoment!




Android:
Padfone 2 er pt. Opdateret til Android JellyBean version 4,1,1, hvilket kører umanerligt godt på Padfone 2. Der er ingen problemer med at navigerer rundt i styresystemet. Telefonen er super hurtig og hakker på intet tidspunkt i navigationen imellem apps, og har heller ikke problemer med at have apps kørende i baggrunden, mens du bruger andre apps. Alt er super flydende og lækkert.

Asus har valgt at lave et par små justeringer i Android i forhold til Googles rene android version.
Af brugbare ting kan der nævnes en special lavet statusbar, der giver dig mulighed for at slå strømstyring til og fra, mobildata, wifi-hotspot, gps. Osv. Std. Android 4,1 har færre indstillinger man kan toggle direkte i statusbaren, så stor ros til Asus for at optimerer den.



Derudover er der smartdialer, App locker, App back-up strømstyring og et par andre Apps af Asus’ egne. Normalt er jeg lidt træt af diverse Apps der kommer med telefonen som mest af alt er ubrugeligt, men i Padfone 2’s tilfælde er jeg glædeligt overrasket over værdien i de ting Asus’ har smidt på enheden.

Asus har desuden valgt at give alle nye ejere af Padfone 2 50Gb Asus Webstorage med gratis i 2 år. Dette er en fin måde at lave backups af div. Billeder og filer man måtte have på mobilen. I det daglige brug har jeg dog ikke haft situationer hvor jeg aktivt har brugt webstorage, udover hvis der skulle flyttes filer til og fra mobilen, og jeg ikke var derhjemme..

Internet oplevelsen.
Padfone 2 bliver leveret med både Google Chrome og den normale Webkit browser. Webkit browseren er en anelse hurtigere til at loade hjemmesider, men Google Chrome er meget bedre på en lang række punkter. Særligt anvendeligt har jeg fundet muligheden for at holde nede på et vilkårligt sted på siden, swipe til venstre, eller højre, for at komme hen på den næste tab du har åben i browseren. Samtidigt er det muligt at synkroniserer de åbne hjemmesider på tværs af alle ens Google Chrome browsere, så du har de samme hjemmesider åbne på både pc og mobil/tablet.

Internet oplevelsen på Padfone 2 er god, nettet er hurtigt og det er let at navigerer rundt på hjemmesiderne. Dog er der nogle få hjemmesider hvor skalering af tekst når man zoomer ud og ind på tekst, ikke er optimal. Langt de fleste hjemmesider, mobilsider og pc tilpassede hjemmesider fungerer dog fint.




Batteritiden.
Batteriet på Asus Padfone 2 holder længe. Selv med alle mine mail og kalendere på auto-sync, skærmen på automatisk baggrundsbelysning og en heftig brug af telefonen kan telefonen holde en hel arbejdsdag. Den nye skærmteknologi, og Qualcomms Krait teknologi har dog ikke så stor indflydelse på batteri niveauet som jeg havde håbet på. Telefonen skal lades op hver aften, og nogle dage har det været kritisk med batteri niveauet omkring kl. 18.00, efter at telefonen har været i brug siden kl. ni.
Det skal dog siges at jeg bruger telefonen meget. Jeg hører netradio, læser nyheder, forums, mails etc. På telefonen, samtidig med at alle mine mail konti’s benytter push-funktionalitet.
Jeg havde dog håbet på at jeg kunne bruge telefonen uhæmmet uden at skulle tænke på batteriet, men trods Krait teknologi og Igzo display teknologi er det stadigt ikke muligt for en high-end smartphone at holde srøm så godt at det er muligt.

Batteriet i Padfone 2 er dog uden sammenligning det der har holdt bedst af mine Android telefoner.
-          Jeg får en LG Optimus G i morgen, som har nogenlunde samme specifikationer som Padfone 2, dog med almindelig IPS+ skærm, så fra i morgen kan jeg for alvor se hvor stor en forskel Padfone 2’s flotte IGZO LCD+ skærm gør.

Hardware:
Jeg har i min første anmeldelse set grundigt på Padfone 2’s Hardware, så her vil jeg nøjes med hurtigt at liste fordelene ved Padfone 2’s specifikationer op:
Padfone 2 har en quad-core Snapdragon s4 pro cpu på 1,5 Ghz, med dertil hørende Adreno 320 GPU. Der er 32/64 Gb hukkomelse. 2 GB Ram. Samt en 4,7” IPS+ skærm, med Sharps Igzo teknologi.
Den understøtter alle de danske LTE frekvensbånd, samt 3g.
Telefonen/tableten understøtter OTG dongles, så der er muligt både at sætte ekstern hukkomelse, mus og tastatur til telefonen. Derudover er det muligt at sætte et HDMI kabel til, så man kan bruge telefonen på sit fjernsyn.
Der er Bluetooth 4.0, NFC, FM radio samt gps.

Alt i alt har Asus Padfone 2 alt hvad man pt. Kan ønske sig af en topmodel på telefon markedet pt.



Ny video der viser Padfone 2's 720p og 1080p video egenskaber.



720p og 1080p aften video samples.


OBS, det ser ud til at kvaliteten er blevet meget forringet efter at jeg har uploadet det til blogger.
Jeg prøver at sammenflette alle fire kort film, og ligge dem på Youtube, så derfor kommer der en anden film imorgen, hvor kvaliteten gerne skulle være meget bedre, men i første omgang er her to meget korte videoer taget i hhv. 720p - 60 fps og 1080p - 30 fps. Begge videoer er taget en halv time efter solen er gået ned, så der er ingen sollys, men heller ikke midnatmørkt.

Imorgen uploader jeg to videoer i begge kvaliteter, optaget i dagslys.

720p video - 60 fps. I mørke omgivelser.

1080p video - 30 fps. I mørke omgivelser.

Forslag til forbedringer.


Jeg er nu så småt ved at være færdig med de tests jeg har tænkt mig at lave med Padfone 2. Jeg mangler at uploade en kort video, optaget med Padfone 2, så i kan se hvordan den optager video, samt skrive denne lille update.

Jeg vil dog meget gerne teste andre ting - Så hvis der er noget  i gerne vil vide om Padfone 2, er det bare skrive!


Der er et par ting jeg gerne så Asus gøre i en af de næste updates de kommer med til Padfone/Padfone Station.

Det er ret små ting, som man godt kan få programmer som F.eks. Tasker til, men det ville være bedre, hvis det var muligt fra start.

Lysstyrken i skærmen: Som nævnt i en af mine tidligere updates er der stor forskel på lysstyrken i telefonens skærm og Pad'ens skærm, uanset lysstyrkeniveauet man har sat skærmen til at være. Det vil sige at når telefonen er på automatisk lysstyrke og er skruet helt ned kan man sagtens se skærmen, og bruge den. Men når man så skifter til tablet delen, og der er meget lyst, vil jeg ofte gerne have mere baggrundsbelysning. Derfor ændre jeg skærm indstillingerne, og skruer op for baggrunds lyset. Desværre er lys-indstillingerne de samme når jeg frakobler telefonen fra Padfone Station, hvor jeg gerne vil have muligheden for at telefonen er på automatisk lysstyrke, og Padfone Station er på manuel lysstyrke.

Forskellige tastaturer: 
På samme måde kan jeg fra tid til anden godt lide at bruge forskellige tastaturer, både på telefonen og tabletten, desværre er det ikke mulighed for at have forskellige tastaturer på tablet og telefon delen, uden tredjeparts programmer.

Batteriet: 
Batteri tiden er desværre ikke så god som jeg oplevede i starten. Med en dags heavy-user brug er det muligt at køre både pad og telefon helt tør for strøm, uagtet om pad'en er sat til at foretrække at telefonen konstant er ladet op, eller om den er i intelligent funktionen.
- Det er dog fordi alle mine konti's er på push funktion, og automatisk synkroniserings mode, samtidigt med at jeg bruger både mobil og tablet meget, her i test perioden, uden at tænke på om skærmen er skruet helt op, etc. Jeg mener dog man burde kunne presse mere end en dag ud af komboen.
Det skal siges at jeg har tre mail klienter, og div. sociale medier til hele tiden at synkroniserer, hvilket selvfølgeligt både kan ses på batteri og data forbruget.

- Jeg har tænkt mig at blive ved med at rode med div. strømindstillinger de kommende dage, og måske gendanne telefonen til fabriksindstillinger, for at se om det har en mærkbar indvirkning på strømforbruget.


Spørgsmål er meget velkomne. Jeg er som sagt ved at være færdige med div. tests af telefonen, så hvis der er nogle former for spørgsmål er de meget velkomne.

Kamera sammenligning.



Kamera sammenligning.

Jeg bruger ikke selv kameraet i mine telefoner, da jeg enten glemmer det i situationer hvor det ikke normalt er oplagt at tage billeder, eller har mit spejlrefleks kamera med, når jeg regner med at ville tage billeder.

Derfor ligger jeg her to billeder af Aarhus container havn op. Et taget i dagslyd, i overskyet vejr, og et taget om aftenen. Jeg har taget tre identiske billeder med hhv. et spejlreflekskamera (Canon EOS 1100D), Asus Padfone’s primære kamera, samt et pocket cam (Canon Ixus 80 IS)

Spejlrefleks - Canon EOS 1100D
canon eos 1100d
Pocket Cam - Canon Ixus 80 IS
Canon Ixus
Padfone 2


Billeder taget om aftenen:
Spejlrefleks - Canon EOS 1100D
Canon EOS 1100D

Pocket Cam - Canon Ixus 80 IS
Canon Ixus 80 IS

Padfone 2

Padfone Station første indtryk.


Her kommer det noget forsinkede indlæg om de første indtryk af Padfone station delen af Asus Padfone 2 hybriden.

Design:
Padfone station er meget tynd, 10,4mm, og let, 514 gram. Den er udført i plastik på bagsiden, samt glas på forsiden. Plastikken på bagsiden er overraskende behageligt at have i hånden og føles meget skridsikkert. Den samlede vægt på enheden er 649g hvilket gør at man i længere tid kan ligge med tabletten uden den bliver ubehagelig at holde.
Telefonen skubbes ned i tablet delen bagpå, i en sliske, hvilket gør at tabletten ikke er plan bagpå.


Dette gør at tabletten kun kan ligge på en måde, når den ligger fladt på bordet. Det medvirker at det ikke er muligt at skrive på tabletten mens den ligger på bordet. Asus har dog lagt en sleeve med til alle Padfone 2 in 1 sets. Sleeven kan både virke som stander når man skal se film, hvor tabletten er meget vertikal placeret, samt en skrive indstilling, hvor tabletten ligger meget ned.



Skærmen.
Skærmen i Padfone Station har næsten samme opløsning som på telefonen, 1280 x 800 (Padfone 1280 x 720). Desværre er skærmen i Padfone Station en almindelig ips lcd skærm, som desværre ikke er nær så lysstærk som displayet i telefonen. Farverne i displayet er mere matte end tilfældet er i telefonens IGZO display. Derudover gør den større display størrelse, at displayet ikke er ligeså skarpt som den mindre skærm i telefonen. Jeg kunne godt tænke mig at skærmen i Padfone Station havde været 1080p for at få en bedre opløsning, eller muligvis et 720p display, for at have samme aspekt ratio som i telefonen.
Samtidig oplever jeg en mærkbar forsinkelse fra at jeg vil vække tabletten til at skærmen tændes. Samtidig reagerer tastaturet fra tid til anden langsommere end jeg kunne ønske mig, i modsætning til telefonen hvor det fungerer upåklageligt.

Skærmen er i samme kvalitet som skærmen i en Asus Transformer Pad (Asus tf300t), altså ikke en dårlig skærm, men heller ikke ligeså god som eksempelvis skærmen der findes i en Asus Transformer pad infinity (tf700t).

Batteri:
Batteriet i Padfone Station er et 5000 mAh batteri.
Der er tre indstillinger når Padfone er docket i Padfone station.
- Intelligent-funktion, hvor Padfone Station og Padfone aflader med ca. samme hastighed. Dette er brugbart hvis man f.eks. er på en længere rejse uden strøm, og gerne vil se film. Denne indstilling sørger for at man kan bruge tablet delen længst muligt, uden at have en Padfone Station der er helt uden strøm, og en telefon der er helt ladet op.
- Foretrækker telefon. Som navnet antyder forsyner Padfone Station Padfone med strøm, så telefonen altid er ladt helt op. Det er praktisk hvis man i løbet af dagen bruger Padfone Station on/off, men har brug for altid at have sin telefon ladt op. Derved kan man også forlænge telefonens oppe tid, mens man stadigt kan bruge tablet delen.
- Strømpakke. Som navnet antyder fungerer Padfone station i denne indstilling som powerbank for Padfone.

Batteriet i Padfone Station er lidt mindre end det der f.eks. er i en Asus transformer Pad, men er dog et ganske habilt batteri, som sagtens kan holde til en dags normal brug.



Apps:
I forhold til Apps er der både positive og negative ting.
Det positive – Google og Asus’ tablet tilpassede applikationer er super flotte og funktionelle. Gmail, Chrome, Youtube, SuperNote, Polaris Office, Amazon Kindle applikationerne som tabletten kommer med er alle super flotte og spiller maks.


Desværre er de fleste apps lavet til telefoner i Google Play, hvilket tydeligt mærket når de bruges i tablet mode.
Enten fylder de kun en lille del af skærmen, og ellers er de forstørret op og er meget grynede. Det er super synd, når man kan se på de tablet native applikationer hvor flot det kunne være.
Jeg synes dog der er kommet mange flere tablet kompatible apps siden jeg første gang begyndte at bruge android tablets, både apps jeg bruger i dagligdagen, og spil.Jeg savner dog netbank apps optimeret til tablet brug.

Internet oplevelse.
Overordnet set fungerer browsing på Padfone Station super godt. Begge browsere er hurtige og har god multi window browsing. Siderne loades hurtigt, både almindelige hjemmesider og de fleste mobil/tablet tilpassede hjemmesider er flotte. Desværre er der nogle få danske hjemmesider der ikke er optimeret til tablet surfing, hvor man i stedet for at blive dirigeret til desktop versionen af hjemmesiden i stedet for mobilsiden, men tilpasset en mobilskærm, hvilket kan være et irritations moment.

Første indtryk - telefon


Jeg har nu brugt min Asus Padfone 2 i halvanden dag. Indtil videre er jeg meget begejstret for mit nye bekendtskab! Først vil jeg beskrive mine første indtryk af telefonen, derefter at Padfone Station.


Skærmen.
Padfone 2 har en 720p  ips+  LCD skærm, der er den første på markedet der benytter Sharps igzo display. Igzo er et strømbesparende panel, der giver padfone 2 en bedre batterilevetid, samtidig med at er utroligt lysstærkt, så det er muligt at se skærmen i direkte sol lys! – Skærmen har en baggrundsbelysning på 550 nits i udendørs indstillingen!
Skærmen er super flot, med skarpe farver og gode betragtningsvinkler – farverne er ikke så pang-agtige som  Amoled skærme, men mere naturtro i farverne, dog uden at være matte. Hvid er hvid på skærmen, og ikke let gulig, som Amoled skærmene har tendens til at være. Sort er også meget sort, dog ikke helt så flot sort som amoled skærmene.
Skærmen er som sagt en 1280 x 720 pixel skærm. Man kan altid argumenterer for at mere er bedre, men jeg kan ikke med mit blotte øje under normal brug se enkelte pixels på skærmen, så for mit vedkommende er skærmen på mobil delen passende, og behøver ikke være 1080p.



Processoren, GPU og ram.
Padfone 2 benytter en Qualcomm quad-core  s4 pro, APQ8064, Krait processer, på 1,5 GHz. Dertil hører Adreno 320 GPU og 2 GB ram.
Krait arkitekturen er med til at sænke padfone 2's strømforbrug, hvilket tydeligt kan mærkes i dagligdagen, sammen med IGZO teknologien i skærmen, uden at gå på kompromis med hastigheden! Padfone 2 er super hurtig. Indtil videre har den løst alle opgaver jeg har sat den til uden problemer. Multi tasking kører flydende og app's starter hurtigt op.
Mht. Adreno 320 GPU'en har jeg downloadet en del grafiktunge spil, indtil videre har jeg kun afprøvet Fifa 12, men det kører helt gnidningsfrit.
Batteri:
Batteriet i Padfone 2 telefonen er et 2140 mAh batteri. Som tidligere nævnt benytter telefonen et IGZO display fra Sharp, samt en Snapdragon s4 pro, quad-core cpu med Krait arkitektur. Dette gør at Padfone 2 bruger relativt mindre strøm end andre high-end smartphones. Jeg har kun haft telefonen i halvandet døgn, så jeg vil ikke udtale mig for bombastisk om batteritiden, men indtil videre holder telefonen bedre strøm end nogen anden smartphone jeg har haft. Det er også til Padfones fordel at jeg i dagligdagen engang imellem skal bruge tablet delen, hvilket gør at telefonen får lidt ekstra strøm fra Padfone Station i det tidsrum!



Kamera:
Der kommer en update om lidt, hvori jeg uploader billeder fra hhv. Padfone 2, et spejlreflekskamera (Canon EOS 1100D) Samt et pocket kamera (canon ixus 80 IS)

Styresystem:
Styresystemet på Asus Padfone 2 er Android 4.1.1, også kaldet Jelly Bean, ikke at forveksle med den nyester version 4.2.1, der også hedder Jelly Bean.

Styresystemet fungerer godt og flydende på telefonen.
Asus har valgt at lave små, smarte, ændringer af styresystemet. I det store hele er det dog som Google har tænkt det.
Af ændringer Asus har lavet kan nævnes, en anden menu bar, når man ruller oversigtsgardinet ned. I Asus version er der ni forskellige hurtig-indstillinger mod fire i det normale.

Asus har desuden tilføjet deres egen strømstyrings app, Webstorage app, App locket - hvor man kan lave en adgangskode for at komme ind i visse app, App backup, Asus studio, samt flere andre brugbare apps.

Derudover er der et par ændringer der relaterer sig til Padfones unikke hybrid tilgang. Der er en Pad only sektion til apps der er tilpasset tablet delen. Det er muligt at vælge hvilke apps der skal blive ved med at være åbne når man skifter fra telefon funktion til tablet funktion, og hvilke der skal lukkes.

Apps:
Apps er en vigtig del af ethvert smartphone økosystem. Med Android er der et væld af smartphone applikationer, samtlige af de apps jeg normalt bruger er tilgængelige til Padfone 2's telefon del.
Bl.a. Rejseplanen, DSB Wildcard, Div. bank apps, Google music, Blogger, Gmail, Hotmail, Dropbox, Skydrive, Speedtest, samt "office" applikationer, herunder OneNote. Foruden selvfølgeligt alle de sociale apps.
Internet oplevelse - og hastighed:
Padfone 2 har indbygget LTE moden, desværre er jeg ved Oister, som ikke har åbnet for LTE netværket endnu. Derfor er jeg nødsaget til at bruge 3's normale netværk, samt Wifi.

Jeg har testet Padfone 2's hastighed på min adresse, samt centralt i Aarhus. På min adresse får jeg 9-10,5 Mbit download, samt 2 - 2,5 Mbit upload.
Centralt i Aarhus fik jeg 7 Mbit download og 3 Mbit upload.
Wifi; Jeg har 20/20 Mbit hastighed herhjemme, og Padfone 2 Downloader med 20 Mbit herhjemme og uploader med 25 Mbit.


Internet oplevelse: 
Padfone 2 bliver leveret både med standard Webkit browser og Google Chrome.
Begge browsere er forholdsvist hurtige til at hente desktop version af hjemmesider ned.
Webkit browseren har elendig multi window browsing, men reagerer hurtigt på diverse indput, og er marginalt hurtigere til at indlæse hjemmesider.
Google Chrome har til gengæld en bedre multi window browsing, samt muligheden for at synkroniserer browseren med ens desktop browser.


Quadrant

Padfone 2 unboxing video

Her er den første i rækken af videoer. Unboxing video af Asus padfone 2, på dansk.


Padfone 2 unboxing video


Asus Padfone 2 unboxing på dansk.

Padfone 2 ankommet!

Min Padfone 2 er netop kommet ind af døren! Jeg laver en unboxing video med det samme, som kommer op på siden i løbet af de næste par timer. Derefter kommer der en video med de første indtryk af telefonen senere i aften, og en mere dybdegående video i løbet af et par dage!

samling af de andre blogs.

Jeg har på denne blog tænkt mig at samle mine indlæg fra mine to andre blogs, Padfone 2 bloggen og Optimus G bloggen.

Jeg kopierer de gamle indlæg over. Desværre har jeg ikke rigtigt haft tid til at finpudse de to blogs, så desværre mangler der nogle billeder osv. men det må i altså leve med.

Udover de to blogs vil jeg blogge lidt løst om de nye ting jeg anskaffer mig. F.eks. Slingbox og Android HDMI dongles.

Samtidig ligger jeg unboxing videoer ud af de ting jeg modtager. Jeg har anskaffet mig et nyt video kamera, men de nuværende film er desværre optaget med et Spejlrefleks kamera = ikke særlig god kvalitet, men det må i altså leve med.


Som altid er alle kommentarer og spørgsmål velkomne.