fredag den 13. september 2013

Asus transformer Book T100 kommer til Danmark

Asus har netop annonceret at Asus transformer book bliver lanceret i Danmark i uge 44 til 3500 kr!

Asus Transformer Book t100 er den første hybrid med Windows 8,1 og Intels nye Atom Baytrail cpu der kommer til  Danmark.
Transformer Book T100 benytter Intels nye Atom BayTrail, z3740, quad-core processor, der har en maksimal frekvens på 1,33 GhZ og 1,86 GhZ turbo clock frekvens.
BayTrail leverer op til 2x cpu og 3x gpu performance i forhold til de nuværende Silvermount Atom cpu'er.

T100 har 2Gb ram samt 32 eller 64Gb hukommelse.

Asus har valgt ikke at placere et batteri i t100's tastatur Dock for at holde prisen nede på $349 i USA og 3499 i Danmark. Til trods for det manglende batteri i tastatur dokken holder t100's batteri i op til 11 timers kontinuerligt brug.

Jeg kommer naturligvis med løbende opdateringer og en endelig anmeldelse af t100 når jeg modtager den.

søndag den 8. september 2013

LG G2 "mini" review fra AnandTech

AnandTech har lavet et "mini" review af LG G2. deres mini review er mere dækkende og fyldestgørende end mange store tech sider, så jeg tillader mig at linke til det.

AnandTecg er meget positive overfor LG G2 på alle parametre, så nu ser jeg endnu mere frem til at modtage G2. Især er jeg positivt overrasket over hvor godt batteri tiden ser ud til at være.

AnandTech "Mini" Review

torsdag den 5. september 2013

LG Optimus G - et halvt år efter

Jeg har nu haft min LG Optimus G i omkring seks måneder, så jeg tænkte jeg vil komme med en hurtig update omkring telefonen.

Først og fremmest er jeg positivt overrasket over Optimus G's holdbarhed. Indtil for en uge siden havde den ingen rider på skærmen overhovedet, til trods for den har ligget ubeskyttet i min lomme i alle seks måneder. Den har primært ligget i sin egen lomme, men sommeren over har jeg primært benyttet shorts med en lomme, så der har telefonen lagt klods op og ned af nøgler og pung.
Når jeg nævner at det kun var indtil for en uge siden den ingen ridser havde skyldes det at telefonen røg ned imellem et dsb sæde og selve togvognen. Der lå telefonen virkeligt dårligt, og det var næsten umuligt at få telefonen ud fra hulrummet den lå i, da telefonen endeligt kom ud var der desværre en hel del ridser både på skærmen og på bagsiden.








Ligeså positiv jeg er over telefonens holdbarhed overfor ridser ligeså skuffet er jeg over batteriets holdbarhed. Da jeg fik Optimus G var jeg super positivt overrasket over batteriet, det holdte let en dag, selv uden Eco mode slået til. Efter et par måneder blev jeg nødt til hele tiden at have Eco Mode slået til, for at telefonen kunne holde hele dagen. De sidste to måneder har det ikke været nok for mig at have Eco mode slået til, der har jeg anskaffet mig en battery pack, for at være sikker på at have strøm hele dagen, hvis jeg har været steder, hvor jeg har haft brug for mobilen, men ikke har haft mulighed for at oplade den i løbet af dagen.

Det skal dog siges at jeg bruger min telefon rigtigt meget, og Optimus G formenligt relativt let vil kunne overleve en alm. dag hos en gennemsnitlig bruger. Jeg bruger min telefon aktivt, og har altid synkronisering slået til, bruger mobilen som radio og netradio etc.

I forhold til opdateringer og software er jeg hverken positivt eller negativt overrasket over LG. Der er mange der brokker sig over manglende updates på LG telefoner, og det kan man også sagtens gøre med Optimus G, da der ikke er kommet opdateringer, der har opgraderet Android til 4,3. Når det så er sagt så kører Optimus G glimrende. Den kører fuldstændigt flydende, apps kører også flydende og alle LG's software tweaks kører fortrinligt. Af denne grund har jeg ikke behov for at have Android 4,3, men klarer mig gladeligt uden, så længe Optimus G vedbliver at køre så flydende som den gør.

Jeg savner stadig en multitasking knap, men derudover har jeg intet at sætte en finger på i forhold til Optimus G.

Når det er sagt glæder jeg mig meget til at LG G2 kommer på gaden. G2 har en masse software nyheder, bedre batteri, større skærm (Uden at telefonen er nævneværdigt større) med Full HD opløsning, mulighed for at bruge G2 som universal remote samt en masse andre forbedringer i forhold til LG G2.
Derfor er min anbefaling at vente med at købe en mobil til d. 4. Oktober hvor  LG G2 udkommer.
LG G2 kommer til at koste omkring 3.500 kr. Hvis dette er for meget, kan man pt. få Optimus G til 2.500 kr. ved Call Me, med en måneds binding.