søndag den 23. marts 2014

LG G Flex 4k UHD video sample.

Jeg har netop lavet denne lille UHD video sample, hvor jeg bruger LG G Flex til at optage i 2160 opløsning.
Jeg valgte at tænde fotolampen i G Flex, så området der ikke blev oplyst at fotolyset ser en anelse mørkt ud.
Generelt er jeg dog meget tilfreds med G Flex kamera, og optage funktion. Auto-fokus er ikke ligeså agressiv/ustabil som på G2, og lyden på videoen er jeg meget tilfreds med, sammenlignet med andre telefoner. LG G2's kamera er også godt, men på video siden oplevede jeg desværre at autofokus arbejde meget, hvilket forstyrer mig lidt, når jeg ser på videoer optaget med G2, der er G Flex anderledes behagelig.

Youtube videoen er i UHD kvalitet, men i skal formenligt selv vælge 2160p kvalitet, da auto plejer at være 720p eller lavere.


lørdag den 8. marts 2014

G Flex kamera sammenligning.

Som jeg tidligere har nævnt har jeg ikke kompetence til at anmelde telefonernes kamera. Jeg har derfor, ligesom tidligere, lavet en kamera sammenligning. Jeg har valgt at sammenligne G Flex med G2 og Nexus 5 samt mit Canon EOS 1100D spejlrefleks kamera som reference kamera. 

Jeg har valgt at tage hovedparten billederne i "normal" tilstand, med det maksimale antal pixels. Dog har jeg valgte jeg attage de første par billeder i 16:9 format på G Flex,  hvilket medfører at de er i 10MP opløsning i stedet for 13MP opløsning. 

LG G Flex' kamera er på 13 Megapixel
LG G2s kamera er på 13 Megapixel
Nexus 5s kamera er på 8 Megapixel
Canon EOS 1100D har 12 Megapixel - 18-55mm is objektiv.

Nat billederne er dog taget med "nat" indstillingen. Jeg har dog også taget nattebilleder med normal indstillingen. Jeg har skrevet under hvert enkelt billede hvilken enhed der har taget billedet, og i de tilfælde hvor det er bredformat billeder står der at det er 16:9 format. 




- For at se billederne i større størrelse skal man blot klikke på billedet.    

Jeg beklager opstillingen af billederne, hvis der er nogle der har gode råd til hvordan de kan opstilles på en pæn måde, må i meget gerne skrive i komentar feltet.

Billede 1: 
Nexus 5


LG G2
LG G Flex 16:9
Canon EOS 1100D

Billede 2: 
LG G2 - modlys
LG G Flex - modlys, 16:9
Canon EOS 1100D - modlys
Nexus 5 - modlys











Billede 3: 
LG G2 16:9
LG G2
LG G Flex 16:9
LG G Flex
Canon EOS 1100D
Nexus 5

Billede 4:


Nexus 5


LG G Flex



LG G2
Canon EOS 1100D











Billede 5:
Nexus 5


LG G2
LG G Flex





Canon EOS 1100D











Billede 6: 


Nexus 5


LG G2
LG G Flex
Canon EOS 1100D


Nat billeder:
Canon EOS 1100D - natindstilling
  
LG G Flex - natindstilling
LG G Flex - automatisk indstilling
Canon EOS 1100D - auto, uden blits
LG G2 - natindstilling
LG G2 automatisk indstilling
Canon EOS 1100D - auto, med blitz







torsdag den 6. marts 2014

LG G Flex - "mini" anmeldelse.


Jeg har nu testet LG's G Flex i et par dage. Samlet set er jeg positivt overrasket over hvor god telefonen er, og hvor dejligt det er at have en STOR skærm på sin mobil.

Størrelsen:
Da jeg første gang så specifikationerne for G flex var jeg bekymret for om telefonen ville blive for stor.
Da jeg fik LG's optimus G var jeg glad for den 4,7" store skærm, men tænkte samtidig at telefonen ikke skulle blive meget større for at den ville være upraktisk at have i lommen. Derudover var jeg nærvøs for om enhåndsbetjening ville blive for besværligt, hvis telefonen blev større.
Da LG introducerede G2 lykkedes det dem at bibeholde størrelsen fra Optimus G, ved at gøre rammen om skærmen mindre, og samtidig flytte knapperne om bagpå telefonen, så man med lethed kan betjene volume og power knaperne, mens man benytter telefonen.
Dermed fjernede de mine bekymringer omkring telefonens størrelse, så jeg havde ingen overvejelser om springet fra 4,7 --> 5,2" skærm ville betyde noget for mig i dagligdagen.

Eftersom G2's bezels er minimalistiske, har LG ikke mulighed for at gå fra en 5,2" skærm --> 6.0 uden man vil kunne se en nævneværdig forøgelse af telefonens størrelse, og lad det være sagt med det samme, LG G Flex er stor! - men ikke for stor.

LG har valgt at videreføre designet fra G2 til G Flex, hvilket betyder at den har relativt smalle kanter omkring skærmen, og knapperne er placeret bag på telefonen. Dermed er det muligt at betjene power og volume knapperne, samtidig med at man kan bevare sit naturlige greb om telefonen.






Derudover har LG valgt at gøre telefonen buet. Ifølge LG har den buede form tre fordele. Det skulle resultere i en bedre samtale kvalitet, da buen følger hovedet. Det skulle være bedre ergonomisk, samt give mere dybde i skærmen, og bedre betragtningsvinkler, det sidste kommer jeg tilbage til senere.

En fordel ved buen i forhold til størrelsen, er at den lette bue, som LG kalder 70r buen, gør det lettere at holde ved telefonen.
Telefonen føles ikke så stor som den reelt er.


Enhåndsbetjening er mulig, men man bør prøve telefonen i butikken inden man køber den. Personligt kan jeg nå hele skærmen, samtidig med jeg føler jeg holder fornuftigt på telefonen, men hvis man har mindre hænder en jeg har, kan man godt komme i problemer. Selvom jeg kan nå hele skærmen, er det ikke helt uden problemer at skulle trykke på området nederst i højre hjørne, jeg er venstre hånden, f.eks. når jeg skriver en sms skal jeg strække tommelfingren lidt ekstra for at ramme enter, men det er ikke noget der er en irritationsfaktor i hverdagen, og det er ikke noget jeg ville fravælge telefonen over.

Software
Jeg er en af de brugere af LG's telefoner der er vild med deres Launcher, og software features. Der er en del anmeldere der brokker sig over at LG's "gardin" er for rodet, der er for mange muligheder og for lidt overblik. Jeg er dog vild med alle de shotcuts der er, og de funktionaliteter LG har inkorporeret i gardinet. Jeg har siden jeg fik Optimus G været glad for et par enkelte Qslide programmer, lommeregneren og internet browseren, da jeg på den måde ikke behøver at gå ud af f.eks. YouTube for at være på nettet. Derudover benytter jeg ofte Quick remote direkte fra gardinet, i stedet for appen.
Selve oversigten over genveje og funktionaliteten ligner sig selv fra tidligere LG modeller


Derudover har LG også bibeholdt de andre smarte, og til tider mindre smarte, funktioner som smart skærm, smart video og slide Aside.

LG har dog også introduceret nye software features. Den software feature jeg synes er klart med interessant er LG's nye Dual Window. Dual Window er kort fortalt ægte multi tasking, hvor du kan have to programmer kørende samtidig, i hver sit vindue. Desværre er det ikke alle programmer der er kompatible med Dual Window, men LG har heldigvis optimeret både Maps, Youtube, Internet (Både Chrome og standard AOSP browseren), email, gmail samt sms applikationen til at kunne køre i Dual Window.




Ligesom jeg tidligere har efterspurgt en dedikeret multitasking softbutton kunne jeg også godt tænke mig at have muligheden for at have en dedikeret multiwindow software knap, ved siden af min tilbage, hjem og indstillinger knap i bunden af skærmen. Desværre lader er ingen af knapperne at finde under indstillinger, de er tilgengæld muligt at vælge både en Quickmemo og rullegardin knap, ligesom ved G2.

LG's egne applikationer har skiftet udseende fra G2 og har nu et mere nedtonet udseende, men funktionaliteten af applikationerne er ligesom de tidligere udgaver.

Knock knock er heldigvis stadig lige så velfungerende som på LG G2, hvis ikke også bedre. Jeg har indtil nu ikke haft problemer med hverken knock knock, og det er efterhånden underligt at bruge f.eks. Nexus 5, hvor jeg forgæves forsøger at tænde telefonen ved at trykke på skærmen.

Quick remote er også at finde i G Flex, LG har dog valgt at flytte IR blasteren fra toppen af telefonen, til bag på telefonen, ved siden af kameraet. Hvis i har set min unboxing video af G Flex kunne i høre at jeg kommenterede på det hensigtmæssige i denne placering. I praksis har det vist sig ikke at have nogen reel betydning at IR blasteren er flyttet. Quick remote fungere som den skal.



Skærmen er en af de ting jeg så mest frem til på G Flex. Desværre er der både positive og negative ting at sige om skærmen.
Det positive: 
skærmens bue gør at der er mere dybde i billedet, og jeg synes faktisk det gør en forskel når man bruger telefonen til at se video på telefonen. Den buede skærm gør også at der er en form for karusel fornemmelse når man scroller igennem en hjemmeside, hvilket ikke gør mig noget, men det er naturligvis smag og behag.
Selvom LG har fået inspiration fra IMAX biografer til at lave buen på G Flex skærm, vil jeg ikke ligefrem sige at det er en biograf fornemmelse man får af at se video på G Flex, men jeg synes det er en mærkbar forbedring af kvaliteten at skærmen er buet. Den større størrelse på skærmen alene, er naturligvis også med til at gøre det mere behageligt at se video på telefonen.


Det negative:
 Skærmen på G Flex er den første P-Oled skærm jeg har set, og efter at have set LG's nye Oled fjernsyn i aktion havde jeg høje forventninger til G Flex' skærm.
Desværre er skærmen det største problem for G Flex. Det er hverken farvegengivelsen eller G Flex' 1280 x 720p skærm der er problemet. Derimod virker det til at LG har brugt en form for coating, der gør at skærmens overflade mest at alt ligner overfladen på et stykke hvidt papir. Skærmen ser næsten lidt fedtet, eller grumset ud.
- Hvis man skruer op for skærmens lysstyrke forsvinder det "fedtede" udseende, og skærmen står flot og uden den papirslignende overflade. Det er dog ærgerligt at man skal afveje om man vil have en skærm i den lysstyrke man finder behageligt, men med hvad der ligner ujævn farve, eller om man vil skrue helt op for lysstyrken, og dermed også forringe batteritiden.



Før man investerer i en G Flex synes jeg helt klart man skal gå ned til sin lokale mobil forretning og se på G Flex i butikken, og justere lysstyrken, så man kan danne sig et overblik over hvordan man synes skærmen er at se på.
Personligt kan jeg sagten leve med at skærmen er 720p, det er ikke et irritationsmoment for mig, det er et spørgsmål om tilvænning. Udseendet på skærmen, når lysstyrken er  <50 af="" at="" b="" baggrundsbelysningen.="" dan="" den="" der="" desv="" det="" dog="" eneste="" er="" et="" fedt="" fingre="" flere="" for="" fors="" fra="" gange="" gt="" h="" har="" hvordan="" i="" ikke="" irritationsmoment="" jeg="" lagt="" m="" man="" mig="" mine="" n="" nbsp="" ned="" og="" om="" p="" r="" rke="" rmen="" rre="" s="" ser="" sk="" skruer="" skyld="" t="" til="" ud="" var="">- Når det så er sagt skal man være opmærksom på at at G Flex har en fantastisk batteritid, og løsningen på problemet kan sagtens være at skrue helt op for baggrundsbelysningen, så man ikke kan se artifakterne.

Batteritid
Jeg er altid meget påpasselig med at komme med for bombastiske udtalelser omkring en telefons batteritid. Når det så er sagt er batteritiden - indtil videre, fantastisk. Igår var min telefon tændt i 18 timer og 22 minutter, da jeg gik i seng var der stadigt 42% batteri tilbage på telefonen, med en skærm tid på 2 timer og 23 min. det er imponerende!






tirsdag den 4. marts 2014

LG G Flex modtaget


Jeg har netop hentet min nye LG G Flex telefon. Indtil videre er jeg meget tilfreds med telefonen. Jeg var bange for at jeg ville have problemer med størrelsen, men jeg er positivt overrasket over hvor relativt lille telefonen føles, i forhold til at den har en 6" skærm. 

Jeg har lavet denne unboxing video, hvor jeg også gennemgår dele af G Flex's software features, samt de fleste af telefonen specifikationer. 

Der kommer snart en mere fyldig update, med billeder, om mine første tanker om G Flex.