fredag den 27. juni 2014

LG G3 - batteritid.

Batteritid indtil videre.            

Jeg har brugt den første uge med min G3 til at teste batteritiden i forskellige brugssituationer, så i kan danne jer et groft overblik over hvad i kan forvente jer af jeres G3.

Da jeg modtog min G3 i torsdags lavede jeg først et par unboxing videoer, hvorefter jeg opladte telefonen til 95%. Efterfølgende brugte jeg telefonen fra 95% strøm og ned til 75% strøm, hvilket varede cirka 3 timer, hvor skærmen havde været tændt i en time.
Efterfølgende tændte jeg hotspot funktionen, og brugte min pc til at uploade de føromtalte unboxing videoer, til Youtube. Efter fem timers brug, hvoraf de fire var med brug af hotspot funktionen tændt, havde telefonen 18% strøm tilbage og jeg slukkede den. Da telefonen blev slukket havde skærmen været tændt i to timer sammenlagt, siden jeg tog den ud af stikkontakten, med 95% strøm.
Ganske udmærket, når man tager i betragtning hvor strømslugende hotspot funktionen er.

Dag 2:
På dag 2 prøvede jeg at simulere en light-user, der bruger sin telefon til at ringe, sms’e og tjekke lidt mails, fb nyheder osv. i løbet af dagen. Jeg havde sat brightness på 75% om morgenen, og lod den stå på det, indtil kl. 02:13 hvor jeg undersøgte batteriforbruget. På det tidspunkt havde telefonen været tændt i 14 timer og 49 minutter, der var 56% strøm tilbage, og skærmen havde været tændt i 1 time og 44 minutter. For at danne mig et groft billede af hvor meget af strømmen der blev brugt under standby, og hvor meget af strømmen der går til skærmen under kontinuerligt brug, valgte jeg at surfe rundt på nettet, og dermed holde skærmen tændt i et lille kvarter yderligere.
Dette resulterede i at der kl. 02.27 var 51% strøm tilbage, mens skærmen nu havde været tændt i 1 time og 58 minutter. Ganske imponerende, specielt når man ser på alle de kritiske røster der har været angående QHD skærmens mulige påvirkning på strømforbruget.







Dag 3.
På dag tre valgte jeg at bruge telefonen normalt i indtil der var 50% strøm tilbage på telefonen. Herefter satte jeg brightness på 100%, tog telefonen med ud i solskinnet, og satte en film på, via Netflix. Jeg streamede filmen via telefonens LTE forbindelse.
Jeg gjorde dette, da jeg har læst af enkelte G3 brugere har oplevet at deres telefon bliver varm, og automatisk nedjusterer skærmens baggrundsbelysning, dog primært ved gaming.
I den ene time og fyrre minutter filmen varede blev baggrundsbelysningen på intet tidspunkt nedsat, og LG G3 blev ikke nævneværdigt varm. Da filmen var slut var der 18% strøm tilbage, og jeg slukkede telefonen.
I alt nåede telefonen at være tændt i 9,5 timer, hvoraf skærmen var tændt i små tre timer (2 timer og 57 minutter). Netflix applikationen stod for 11% af det samlede strømforbrug, mens skærmen stod for 50% af strømforbruget.
Taget i betragtning at telefonen kørte med 100% brightness, i plus 30 grader, synes jeg det er ganske udmærket, at den brugte 32% strøm på 1 time og 40 minutters kontinuerlig streaming af film fra Netflix.



Dag 4.
På dag fire brugte jeg ikke min telefon, før om aftenen, hvorfor det ville være oplagt at undersøge standby tiden. Desværre glemte jeg at tænde min telefon, hvorfor telefonen kun var tændt i omkring fem timer. På de fem timer var skærmen tændt i en time og syv minutter, hvilket resulterede i at det var 78% strøm tilbage på telefonen.








Dag 5.
dag fem brugte jeg til at afprøve hotspot funktionen igen, dog med den væsentlige forskel at jeg denne gang huskede at tage screenshot inden jeg tændte for funktionen, og jeg tog screenshot, da jeg slukkede det igen.

Telefonen var tændt i tre timer og 14 minutter inden jeg tændte hotspot funktionen, hvoraf skærmen havde været tændt i en time og fire minutter. Der var 79% strøm tilbage da hotspot funktionen blev tændt.


Efter tre en halv time med hotspot funktionen tændt, slukkede jeg hotspot funktionen igen. Da jeg slukkede hotspot funktionen var telefonen gået fra 79% strøm til 45% strøm, hvilket jeg er yderst tilfreds med, eftersom hotspot funktionen er meget strømkrævende. 
I de mellemliggende tre en halv time havde jeg skærmen tændt i ca. 13 minutter.



Dag 6.
På dag seks brugte jeg telefonen som jeg normalt bruger min telefon, til at tjekke mails, skrive sms'er surfe på nettet osv
Jeg har som tidligere nævnt mine mails sat op som push-emails, alle applikationer der synkronisere er sat til automatisk synkronisering, og jeg har ofte sat baggrundsbelysningen højere end den automatiske lyssensor ville gøre. 

Med mit normale forbrug havde jeg 30% strøm tilbage kl. 00.26, efter at telefonen havde været tændt i 15 timer og 21 minutter. I den tid var skærmen tændt i to timer og 33 minutter.



Dag 7 og 8. 
De sidste to dage har jeg brugt på at se hvor meget strøm telefonen bruger i ren standby. Jeg har haft telefonen til at ligge med aktiveret LTE forbindelse, mine mail applikationer sat op med push-funktion, synkronisering sat til automatisk synkronisering. Jeg har et par gange tændt telefonen for at tage screen shots:
Efter 34 timer og 16 minutter havde telefonen 78% strøm tilbage, skærmen havde her været tændt i samlet set 20,5 minutter. Som man kan se er det "Telefonen er ikke aktiv" og "mobil standby" der har brugt det meste af batteriet, modsat normalt, hvor det er skærmen der står for største delen af batteriforbruget. 




Efter 47 timer er telefonen nede på 72% strøm. Skærmen har nu været tændt i lidt over 23 minutter. Personligt er jeg meget positivt overrasket over hvor lang tid telefonen kan ligge med tændt dataforbindelse og aktiv synkronisering. 



Kl. 12.30 undersøgte jeg igen hvor meget strøm der var tilbage på telefonen. På det tidspunkt havde telefonen været tændt, i aktiv standby funktion i over 60 timer. Der var 67% strøm tilbage, og skærmen havde været tændt i 24 minutter. Som det fremgår af mine screenshots er det stadigvæk "telefonen er ikke aktiv" og "Mobil standby" der har brugt hovedparten af strømmen,

Jeg synes 60 timers standby, med 67% strøm tilbage er rigeligt til at konkluderer at G3 holder endog meget godt strøm, med LTE data tændt, aktiv synkronisering og push-email sat til. Det bekræftiger også at skærmen er den primære strømsluger, når den bliver brugt.




Alt i alt er jeg positivt overrasket over hvor godt LG G3 holder strøm. Efter at have læst diverse anmeldelser på nettet var jeg ikke alt for optimistisk, men mine tests har vist mig at jeg sagtens kan få LG G3 til at holde en hel dag.
Batteri tiden er ikke på højde med LG G Flex, som dog også har en ualmindelig god batteritid, og en 720p P-oled skærm. Batteritiden er formenligt heller ikke helt på højde med LG G2's batteritid - kan drage drage jeres egne konklusioner ved at se mine G2 batteri screenshots nederst på siden her og læse om standby batteritiden her

Ingen kommentarer: