onsdag den 27. maj 2015

LG G4 - Aarhus fra oven

Jeg har desværre ikke haft tid til at lave min normale kamera sammenligning endnu. Jeg havde dog for et par dage siden muligheden for at se Aarhus lidt fra oven. Ved den lejlighed tog jeg lidt billeder med LG G4. De fleste billeder er taget med den automatiske indstilling, og de billeder der ikke er, er taget meget hurtigt i manuel mode, uden at ændre ret meget på indstillingerne, og ændringerne blev foretaget tilfældigt, derfor er resultaterne heller ikke nævneværdige.

Ikke desto mindre synes jeg i skal have mulighed for at se billederne, så i kan danne jer et lille overblik over hvordan G4's kamera er, i point and shoot mode.

- Vejret var overskydet den pågældende dag.
Ved at trykke på billederne kommer de i stor størrelse. Jeg forventer at have kamera sammenligningen i løbet af et par uger, dog kommer nat-billederne først i starten af juli, da jeg meget gerne vil have en tripod adapter til min G4, i lighed med min G3, inden jeg taget natbilleder, så i virkeligt kan se hvad G4 kan om natten.












tirsdag den 26. maj 2015

Android Wear 5.1.1 - nye funktioner + hurtig sammenligning af G Watch og G Watch R

Jeg har lavet en lille video hvor jeg ser på den nye App-drawer Google har indført i Android Wear softwaren, samt de nye muligheder der er kommet med Wear enheder siden jeg lavede unboxing videoerne af LG G Watch, og G Watch R.

Jeg sammenligner også en kort sammenligning af de to ure.

onsdag den 20. maj 2015

LG G4 modtaget - Unboxing og gennemgangsvideo.

Jeg modtog tidligere i dag min LG G4, nedenfor ses min unboxing og gennemgangsvideo af G4.
Jeg har desværre ikke mit spejlreflekskamera pt. så de få billeder jeg har taget til sammenligning med G3 er taget med min G Flex. 




mandag den 18. maj 2015

LG G4 annonceret af LG Nordic!

Tirsdag den 12 maj inviterede LG Nordic den samlede skandinaviske tech-presse, undertegnede, og de andre ambassadører til lanceringen af LG 4 på det skandinaviske markede, i Stockholm.

Specifikationerne kendte vi i forvejen, da LG annoncerede LG G4 i London, og New York den 28. april, alligevel drog jeg til Stockholm til G4 præsentationen, for at snakke med LG Nordic, og ikke mindst få fingre i LG G4, omend kun i en kortere periode.

Herunder følger min oplevelse af lanceringen, i nogle umiddelbare af LG G4.

LG G4, tre læderbagsider og to plastikbagsider


Pris og tilgængelighed. 

Specifikationerne på LG G4, kommer jeg til senere, først og fremmest var jeg nemlig selv meget spændt på hvad prisen ville ende på, og hvornår LG G4 bliver tilgængelig på det danske marked.

Prisen  er todelt. Der er en model i år med 32GB hukommelse. Dermed kunne man måske tro at der ville være en anbefalet udsalgspris, men LG har valgt at introducerer en premium model med ægte læder bagcover, som kommer med en premium pris, mere om det senere.

Den anbefalede pris for LG G4 bliver henholdsvis 4989 kr. for modellen med plastik bagside (der imiterer metal), og 5489 kr. for en udgave med læderbagcover. Med i prisen for et læder bagcover medfølger et hvidt ekstra cover.

Det skal desuden nævnes at det bliver muligt at købe div. plastik bagcovere som tilbehør til telefonen, mens læder bagsiden ikke kommer i løs salg.
Det vil altså sige at det ikke er muligt at købe en telefon med brun læder bagside, for efterfølgende at skifte til en læderbagside i sort læder.

Tilgængelighed: 

LG G4 kommer på markedet i skandinavien i den første uge af juni. Forsalget af telefonen er allerede startet ved:
CallMe - Læder udgaverne er de eneste de sælger pt. De koster 4776 kr. + abb. - Mindstepris 4920,5 kr. inkl. 1 mnd. abb. Hvis i køber i forsalg får i et QuickCircle cover, samt en trådløs LG G4 oplader. Det må siges at være et godt tilbud, det bedste på markedet pt. OBS trådløs opladning fungerer ikke med standard bagsiderne på G4. 

Elgiganten.dk - Læderudgaven koster 4795 kr.
Elgiganten.dk - Plastikudgaven koster 4795 kr.

Komplett.dk - Læderudgaven koster 5489 kr.
Komplett.dk - Grå "metal"/plastik udgave koster 4989 kr.

Eftersom det er muligt at købe plastik covers, og QuickCircle covers som tilbehør vil jeg til enhver tid råde jer til at købe læderudgaven, når prisen er identisk. Især set i lyset af at i får et ekstra plastik bagcover med, når i køber læderudgaven. Hvis i ikke kan lide læderudgaven kan i altid forsøge at sælge lædercoveret på dba.dk og lign. til folk der står og vil have en læderbagside.

Foruden forskellen i bagsidefarve er der også en markant forskel i farven på knapperne bagpå G4, alt efter modellen. - Som det fremgår af ovenstående billede.


Pris og tilgængelighed

To primære fokuspunkter. 

LG mente naturligvis at LG G4 er en forbedring af G3 på næsten alle punkter, alligevel var det tydeligt at LG primært fokuserede på to ting. Designet af telefonen, samt kameraet.

Designdelen af LG G4 ligger ekstremt meget vægt på at LG, med G4 gerne vil fremstå som en producent der kan leverer en anderledes premium følelse, i premium segmentet på mobilmarkedet. Sidste år gav LG efter, for alle kritikkerne af deres meget skinnende plastik bagside på LG G2, og gav G3 en plastik bagside der imiterede metal. Dermed bibeholdt de fordelene ved plastik - mindre sandsynlighed for at telefonen går i stykker hvis man taber den, samt væsentligt bedre forbindelse end telefoner med aluminimum bagside. 
En del anmeldere var dog stadigt noget lunkne over plastik bagsiden - Jeg var ikke en af dem, jeg elskede, og elsker stadigt måden hvorpå LG løste udfordringen med den meget glossy plastik bagside. Jeg er generelt tilhænger af plastik bagsider kontra aluminium, men det er jo en smagssag. 

I år er LG gået markant anderledes til værks, væk er plastik bagsiden der imiterer metal (I premium udgaven af telefonen), og ind er kommet ægte læder. 
Læderbagsiden kommer i tre forskellige udgaver, på det skandinaviske marked, sort, lysebrun (tan) og burgundy (rød).
Selve coveret er overraskende tyndt, til at have ægte læder på sig, og meget smidigt, uden at det gør noget dårligt, for følelsen af læder er der. Man kan ved nærmere inspektion af coveret godt se at det er limet på en plastik skal, heldigvis lader det til at LG har gjort et godt stykke arbejde med coveret, og umiddelbart tror jeg ikke der kommer til at være de store problemer med læderbagsiderne. 

LG ligger meget vægt på at læder bagsiden gør hver enkelt telefon unik. Ingen telefon vil efter kort tids brug være identisk med andre telefoner. Telefonernes bagside bliver simpelthen slidt forskelligt alt efter hvad de bliver udsat for, og man vil også se en gradvis ændring i læderets udseende. Præcis som man kender fra læderjakker og andre læderprodukter. 
- Jeg glæder mig meget til at se hvordan bagsiden af min telefon kommer til at se ud. Min læderpung har div. mærker fra mine nøgler, jeg frygter lidt at bagsiden af telefonen hurtigt kan komme til at se ramponeret ud, men det må tiden vise. 



Selve læderet har forskellig tekstur alt efter hvilken udgave man vælger. den lysebrune- og burgundy udgaven har begge meget fine og glatte overflader, mens den sorte udgave har en noget ru overflade. Personligt er jeg vil med udseendet og måden hvorpå den lysebrune udgave føles, mens jeg er meget lunken overfor følelsen af den meget grove overflade på den sorte udgave. Den sorte udgave minder mig lidt om diverse billige "læder" covers jeg har prøvet til tablets, mens burgendy- og det lysebrune cover har en meget lækrere følelse i hænderne, efter min mening. 
Meningerne om hvilken telefon der så bedst ud var, heldigvis, forskellig i Stockholm, men umiddelbart kunne folk enten lide den sorte udgave, eller de andre udgaver. 
Personligt glæder jeg mig meget til at få den lysebrune udgave i hænderne, og er meget spændt på at se hvordan telefonen er over en længere periode.




Som man kan ane på billederne har G4 en afrundet bagside, det gør at telefonen ligger super godt i hånden, specielt de mere raffinerede læderudgaver i burgendy og brun lå virkeligt godt i hånden, efter min mening. Buen er ikke så markant at telefonen skiller sig ud, når den ligger på bordet, men umiddelbart gjorde det at telefonen lå godt i hånden. 

Jeg er ikke en person der er bange for at tabe min telefon, men dem der igennem tiden har været bange for at tabe deres G2 og G3 grunden plastik bagsiden, som til tider kan føles glat vil være positivt overrasket over hvor godt grib læderbagsiden virker til at give. Igen har jeg kun haft telefonen i hænderne i få timer, men umiddelbart gav bagsiden et godt greb om telefonen. 
Sømmen i midten af læderbagsiden synes jeg er stilet, omend jeg synes LG fokuserede lige lovligt meget på at det var ægte søm, jeg synes umiddelbart ikke telefonen havde været lige så pæn uden stingene, men jeg vil ikke ligge så meget vægt på dem som LG gjorde.



Knapperne/rear key konceptet er bibeholdt på G4, og efter min mening forbedret. Jeg har alle dage været vild med knapperne bag på, efter et par dages tilvending da jeg fik min første telefon med rear key konceptet har jeg manglet det hver gang jeg har skiftet til en telefon uden. 
Knapperne er blevet en anelse større, tænd/sluk knappen er mere markeret, og det er let at identificerer volume op/ned knapperne med fingrene. 
Derudover har LG implementeret dobbelt tryk på volume ned for at tage et billede med det samme, uden man behøver at tilgå kamera applikationen. Det fungerer super godt, og vil formenligt gøre at man misser mindre billedmuligheder i fremtiden. 

Kameraet er LG's andet hovedfokus - Jeg har ikke tænkt mig at gå i dybden med kameraoplevelsen her, da jeg vil lave en særskilt post om det, når jeg modtager telefonen, men her er specifikationerne. 

Kameraet er 16 MP som sidste års kamera også var, tilgengæld er linsen, for første gamg nogensinde, i en mobiltelefon, en f/1.8 linse.  Det betyder det er muligt at få meget mere lys ind i billedet. Foruden en bedre linse, har LG forbedret billedbehandlingschippen, og det er nu muligt at tilgå en "manuel mode", hvor man selv kan vælge lukkehastighed, iso osv. 
Optisk billed stabilisering er blevet forbedret, laserfokus er bibeholdt, og LG har introduceret verdens første farve spektrum sensor. Sammen med muligheden for at gemme billederne i RAW format, så man efterfølgende kan redigerer dem på ens pc, ligger LG op til den bedste kamera oplevelse på en mobiltelefon nogensinde. 
- Jeg glæder mig til at teste kameraet, omend jeg ikke har ekspertise til at vurdere om kameraet vitterligt er så godt som LG siger det er. Hvorom alting er, ser jeg frem til at tage nogle low-light billeder med kameraet, for at se hvor meget bedre det er end G3 på det punkt. Jeg opdaterer naturligvis bloggen med relevante billeder til den tid. 

Front kameraet er også blevet opdateret. Det er ikke gået LG forbi at Selfies er oppe i tiden, derfor har LG opgraderet forside kameraet til et 8MP kamera, så man kan tage højopløste selfies. Hvor relevant det er ved jeg ikke, men nu har i, om ikke andet, muligheden! 



 Jeg har mange flere første indtryk af telefonen, og mere information om det tilbehør der bliver tilgængeligt til G4, så følg med på bloggen, jeg laver flere indlæg om G4 i den nærmeste fremtid. 

Jeg lavede også en lille video med førstehåndsindtryk, den kommer formenligt på Youtube en af dagene, og den kommer selvfølgeligt også på bloggen.