torsdag den 29. august 2013

LG G2 lander snart i de danske butikker!

Jeg var i tirsdags til pressefrokost hos LG hvor vi fik informationer omkring den kommende LG G2, samt fik lov at bruge telefonen og diverse tilbehør.

Vi fik nogle meget spændende informationer omkring G2, blandet med reklame videoer og informationer omkring både brugbart, og mindre brugbart tilbehør til G2.

Først og fremmest fik vi at vide at LG G2 lander i de danske butikker D. 4. oktober samt at prisen kommer til at ligge på 3.500 – 4.000 kr. alt efter forhandleren.
LG G2 er, som de fleste af jer der læser bloggen nok ved, den første mobil i verden der kommer med Qualcomms nye Snapdragon 800 processor, der kører med en clockspeed på 2,26GHz, derudover kommer den med 2GB ram, samt 32GB indbygget hukommelse, på det danske marked, uden udvidelsemuligheder.
Kameraet er på 13 megapixel og har indbygget optical image stabilizer, som er med til at sikre bedre, mindre rystede billeder, G2 er den første LG telefon med indbygget OIS i kameraet.
Skærmen er på hele 5,2” og har fuld HD opløsning (1920 x 1080 pixel). Telefonen har dog en ultra tynd bezel i kanten, så i praksis kunne jeg faktisk ikke mærke forskel på G2 og min Optimus G da jeg brugte telefonen. G2 er dog en smule længere, når man ligger telefonerne ovenpå hinanden.
Skærmen var super skarp, med god kontrast og var meget lysstærk. Det er selvfølgeligt begrænset hvor meget man kan nå at nærstuderer skærmen på en lille time, så en mere dybdegående mening om skærmen kommer, når jeg får telefonen til test.

Volume og power knapperne er en af de punkter hvor telefonen virkeligt skiller sig ud fra mængden. LG har igennem brugerpaneler fundet ud af at folk generelt har deres pegefinger bag på telefonen når de bruger telefonen. Derfor har de valgt at placerer både volume og power knapperne bag på telefonen, lige nedunder kameraet. Personligt kan jeg godt lide dette, det virkede intuitivt, og let at finde volume knapperne. Desværre er power knappen meget lille, og jeg kom ofte til at skrue op for lyden, i stedet for at tænde eller slukke enheden.
Knappernes placering gør dog at det ikke er muligt at tænde mobilen mens den ligger på bordet. LG har dog løst dette problem ved at udvikle ”knock on” konceptet, Knock on tænder og slukker skærmen hvis man banker to gange på skærmen, i praksis benytter man bare tomlen til at trykke to gange på skærmen, ligesom et dobbeltklik kendt fra Windows. Knock on virkede problemfrit for mig, og jeg forventer at jeg vil bruge det i udpræget grad, når jeg får telefonen.

Volume knapperne fungerer desuden også som hhv. kamera knap og Quick memo knap ved at trykke knapperne nede og holde dem nede. Volume ned knappen fungerer som kamera knap, så man kommer direkte ind i kamera appen, mens volume op tager en direkte ind i LG’s  egenudviklede QuickMemo app, som navnet antyder er det en smart notesfunktion, som både fungerer som fuldscreen app og som overflow app.

LG har valgt at bibeholde og udvide deres selektion af overflow apps. I LG Optimus G introducerede LG os for deres fem multitasking/overflow apps, såsom browser og lommeregner. Disse Apps kan startes ovenpå kørende apps, såsom Youtube, dermed kan man både se en Youtube video på halvdelen af skærmen og browse på internettet på den anden halvdel af skærmen. Med LG G2 har LG videreført dette koncept, som virkeligt kommer til sin ret med den store 5,2” full HD skærm.


ny type batteri til G2, som er den første mobil der benytter LG chemicals nye SIO+ batteri teknologi, som skal sikre et batteri der er mindre fysisk, men har længere brugs tid, LG forklarede batteriteknologien til pressemødet, desværre er de slides ikke med i det materiale jeg efterfølgende har modtaget fra LG. Batteriet er på 3.000 mAh.

Udover en bedre batteri teknologi udnytter LG den nye Qualcomm Snapdragon 800 processor, som gør det muligt at Lade telefonen op fra 0%- 80% på en halv time!


LG har valgt at gå fra fysiske knapper til Software knapper som det er kendt fra Googles Nexus linie af telefoner og tablets. Personligt kan jeg godt lide skiftet fra soft buttons til software buttons da det gør det muligt at ændre i hvilke knapper man ønsker at have. LG har valgt at have Tilbage, Hjem/startskærm og menu som standard, ligesom de havde på Optimus G. Derudover er det muligt at tilføje en Quickmemo og ”Gardin” knap. Personligt kunne jeg virkelig godt have tænkt mig at LG havde givet mig muligheden for at have en multitasking knap, som andre Android producenter giver en.

Grunden til de ikke har gjort det tror jeg ligger i en af de andre nyskabelser LG har lavet udviklet. Qslide/Slide Aside Er en tilføjelse til Android der bringer de seneste brugte applikationer frem i venstre side at skærmen ved at trække tre fingre fra venstre side af skærmen og ind mod midten. I praksis synes jeg ikke det virkede intuitivt, og jeg blev konstant mindet om at jeg primært bruger min telefon med min venstre hånd, da jeg prøvede at bruge Qslide. For mig er Qslide ikke et alternativ til en multitasking knap, da det simpelthen er for besværligt at skulle bruge tre fingre til at slide ind fra siden, for at få seneste brugte apps frem. Jeg håber det bare er en vane sag, og jeg vil kunne vende mig til at bruge Qslide i stedet for multitasking knap eller longpress på hjem knappen.

- Efter at have set LG's tablet, G Pad er jeg overbevidst om at Slide Aside er udviklet til G Pad og derefter også overført til G2, for at have en ensartet brugeroplevelse. Slide Aside giver meget bedre mening for mig, i forhold til en tablet, hvor man ofte har begge hænder på enheden.

Samspillet mellem G2 og G Pad glæder jeg mig til at se, der er flere nyttige software funktioner som LG har udviklet, som jeg tror vil optimere tablet oplevelsen på G Pad, sammen med en G2, bl.a. muligheden for at tage og afvise opkald via tabletten, og se modtagne beskeder, og svare på dem direkte fra G Pad. Derudover er der også mulighed for at tænde G2's hotspot funktion direkte fra G Pad, men meget mere om det senere!

G2 har mange flere software funktioner end det jeg har nævnt i denne blog post, men de resterende funktioner, som eksempelvis muligheden for at benytte G2 som universal fjernbetjening vil jeg gennemgå i mine løbene anmeldelser af G2 når jeg modtager den, hvilket forhåbentligt sker indenfor et par uger.



- Som altid er alle spørgsmål velkomne!













tirsdag den 27. august 2013

LG G2. pressefrokost

Jeg er til LG G2 pressefrokost og kan oplyse at den udkommer om ca. En månede.