onsdag den 30. oktober 2013

LG G2 - Cover sammenligning.

Jeg har købt tre forskellige type covers til min G2, S-line gel cover, S-line QuickWindow cover og et originalt LG QuickWindow cover.



S-line coveret er et Gel type cover, der kun beskytter bagsiden og siderne. Eftersom det er i blød plast skulle det eftersigende ikke beskytte telefonen så meget som etuier i hård plastik, hvis man taber telefonen. Coveret forhindrer dog diverse lommerider, og beskytter også kamera linsen, da coveret er et par millimeter hævet over linsen. Kanten foran skærmen er også hævet en lille smule i forhold til skærmen, hvilket gør at skærmen ikke får direkte kontakt med bordplader og lignende, hvis man ligger telefonen med fronten nedad.

Coveret har en nubret flade på siden, hvilket burde være med til at man får et bedre greb om telefonen. Jeg har personligt ingen problemer med at holde om G2's normale plastik bagside, så for mig gør det ikke den store forskel, men hvis man er bange for at tabe sin G2, kunne det være en god investeringen at give 10-15 kr. for et S-line cover.




S-line QuickWindow Coveret vil jeg ikke bruge så meget tid på, jeg synes nemlig ikke det er pengene værd! Etuiet koster ca. 70-80 kr. Det er lavet i samme bløde plast som S-line coveret, blot med en forside limet på coveret. Coveret lukker ikke helt tæt, og ville utroligt gerne flippe over så man kunne bruge telefonen, hvilket ikke er optimalt.
Det dårligste ved det eksemplar jeg købte var dog at coverets QuickWindow funktion slet ikke virkede, hvilket man kan se i nedenstående video.
Hvis man vil have et QuickWindow cover vil jeg klart anbefale at betale de ekstra 120-170 kr. et originalt QuickWindow cover koster, der er mærkbar kvalitetsforskel!












LG G2 QuickWindow cover er et originalt cover til G2 fra LG. Coveret er som det eneste af de testede lavet med en bagside i hård plast. Det QuickWindow cover jeg har er det sorte, hvilket min G2 også er. farverne er ikke helt identiske, QuickWindow coveret er en anelse mere gråt i det. Udseendet er mere eller mindre identisk med udseendet på telefonens bagside, så telefonens udseende ændres ikke markant ved at bruge coveret. Selve forsiden er sat fast på den indvendige side af coveret, så det ser ud til at forsiden er støbt ind i coverets bagside, når man ser det udefra. Forsiden aktiverer automatisk QuickWindow menuen når man lukket etuiet, og aktiverer automatisk skærmen, når man flipper forsiden væk fra skærmen.

- En mere dybdegående gennemgang af coveret kan findes her og her

Video gennemgang af de forskellige covers:
Hvis den indlejrede video ikke virker kan videoen også ses på youtube



Ingen kommentarer: