fredag den 29. november 2013

AsusTransformer Book T100T returneret til forretningen.

Jeg ville egentligt have skrevet en reel anmeldelse af Asus Transformer Book T100T, da jeg håbede det var den perfekte tablet/Netbook hybrid for mig. Desværre må jeg sige at jeg ikke synes Windows som tablet system er helt modent, endnu.

Efter at have sat T100T op brugte jeg den første dag udelukkende enheden som en netbook, da jeg skulle have installeret Office, have noter overført til enheden og have sat diverse småting op på den, hvilket er lettere med tastatur og mus end via skærmen.

Dagen efter brugte jeg enheden i bandet brug, altså noget af tiden som tablet, og noget af tiden som netbook. Desværre var det her jeg blev nødt jeg fandt ud af at t100t ikke passede så godt til mine behov som jeg havde ønsket. nedender fortæller jeg hvorfor.


Hardware: 
Asus T100T består som tidligere nævnt at en tablet og en keyboard del, der gør at enheden både virker som en tablet og som en netbook.
Specifikationerne er:



Dimensioner
Tablet: 263 x 171 x 10.5 mm (WxDxH)
Dock: 263 x 171 x13mm (WxDxH)
Vægt:
Tablet 550g
Dock 520g
Processor
Intel Atom, Bay Trail-T, Z3740
-          Quadcore cpu.
-          1,33 Ghz (1,8Ghz max turbo)
Ram
2GB LPDDR3
Hukommelse
64 GB eMMC
Display
10,1” 1366 x 768 IPS display
Batteri
31 Whr (11 timer)
I/O
1,2MP Webcam, MicroUSB (til opladning), micro HDMI, jackstik
1x USB 3.0, trackpad (I docken)
Trådløse forbindelser:
Bluetooth 4.0
1-stream dual-band 802.11n

Selve ydeevnen på t100t finder jeg glimrende. Jeg havde ingen problemer med hverken at multitaske med to programmer kørende side om side i metro style programmer, eller have mange klassiske windows programmer åbne på samme tid, på skrivebordet. Netflix kørte fint, og jeg afspillede også uden problemer 1080p film. ligeledes afspillede jeg film via både browseren og Netflix' appen samtidig uden problemer. Word kørte også fint. Desværre nåede jeg hverken at få afprøvet spss eller Stata, hvor t100t ville have fået lov til at arbejde lidt mere end de ting jeg nåede at udsætte den for. 

Trackpaden er dog virkeligt dårlig. Det er som om at trackpaden går i dvale efter ikke at have været brugt i nogle sekunder, og derefter tager det lige et par sekunder fra man rører ved den igen, til at den reagerer. - Så hvis man vil have en T100T anbefaler jeg man lige prøver den i en butik, for at se om det er et for stort irritationsmoment, eller om man bare ender med at bruge skærmen istedet, hvilket jeg ofte endte med. 

Det gør mig ikke noget at skærmen har en  en opløsning 1366x768, det er en budget enhed, og jeg synes skærmen var overraskende god, i forhold til de anmeldelser jeg havde læst på nettet, inden jeg købte t100t, gav udtryk for. 

Jeg havde dog lidt problemer med længden af skærmen, når jeg brugte T100T til at se film på, uden brug at keyboardet. 16x9 aspektet synes jeg virkede unaturligt at holde ved, fremfor 4x3 aspektet som Ipad har, eller 16x10 aspektet som de tidligere tablets jeg har prøvet har haft. Det er dog helt individuelt hvad man er til, samt formenligt en tilvænningssag. 

Det var dog på ikke Asus Hardware der fik mig til at bytte T100T, men derimod Microsoft's Windows 8,1, som jeg desværre synes har små irriations momenter. 

Software (Windows 8,1 - tablet mode) 
Det var fik mig til at returnerer T100T var Windows 8,1. Der er simpelthen for mange ting i Windows 8,1 som jeg synes er løst bedre af både Android og IOS. Der er mange der har nævnt problemet med at nogle programmer ikke er optimeret til Metro-style UI'et, og det er et irritationsmoment at skifte mellem Modern-UI og det klassiske skrivebord. Det er dog et nødvendigt onde, hvis man vil have adgang til de millioner af x86 programmer der er skrevet før Windows 8 kom til, og altså ikke er skrevet med touch in-mente. Dette kan jeg leve med, specielt da det fulde Windows 8,1 var en af grundende til at jeg valgte at anskaffe en T100T, da jeg har en del x86 programmer jeg bruger i hverdagen, og gerne vil have adgang til, selvom jeg ikke har fundet min laptop frem. 

Det der i stedet irriterede mig meget var alle de små ting som Microsoft ikke har implementeret ordentligt, mens det bare fungerer i Android og IOS. F.eks. så kom on-screen tastaturet konsekvent frem, selvom jeg brugte den touch-optimerede Internet Explorer browser med tastatur dokken tilsluttet. Keyboardet forsvandt godt nok igen, når jeg begyndte at skrive på keyboard docken, så det var til at leve med. Omvendt, hvis jeg brugte desktop IE eller Chrome browseren kom skærm tastaturet ikke frem, hvilket var dejligt når keyboard docken var tilsluttet, men frusterende, når T100T blev brugt som tablet. Specielt irriterende er det når man først skal trykke på keybord ikonet på skærmen, for at indtaste en hjemmeside adresse. Derefter trykke keyboardet i baggrunden når man er kommet ind på hjemmesiden (Det sker automatisk på de to andre platforme) For igen at trykke på keyboard ikonet på navigationslinjen når man f.eks. vil skrive et indlæg på en blog - der kommer keyboardet også automatisk frem på Android og IOS enheder, medmindre du har tilsluttet et Keyboard, så kommer det ikke frem. 
Jeg har meget svært ved at se hvordan Microsoft kan satse så relativt hård på Hybrid markedet som de gør med Windows 8, både via deres egne surface hybrider, og deres samarbejdspartneres hardware enheder, uden at have øje for sådanne ting, der er et irritationsmoment i hverdagen, og burde være relativt let for dem at lave. 

Derudover var der mange andre småting der tilsammen udgjorde den store forskel. En af tingene er f.eks. at det ikke er muligt at have to touch-optimerede browsere aktiveret på samme tid. Hvis Google Chrome er startet som et windows 8 program virker IE kun som et desktop program, og man bliver nødt til at vælge IE som standard Windows 8 Modern UI browser for at køre den touch optimerede version af browseren igen. 


- Hvis man ved hvordan Windows 8 fungerer som tablet operating system og ikke har nogle problemer med det kan jeg klart anbefale Asus Transformer Book T100T, såfremt man er vant til tablets med 16x9 aspekt ratio. Hvis man kommer fra IOS eller Android tablet som jeg selv gjorde, men gerne vil have en hybrid enhed med Office, og mulighed for at køre x86 programmer, vil jeg anbefale man tager sig god tid til at prøve den ved en forhandler, så man kan se om man kan leve med den måde Windows 8,1 fungerer som tablet OS. Personligt var der for mange irritationsmomenter til at jeg kunne leve med det. 

Leder man efter en afløser til ens aldrene Netbook kan jeg helt klart anbefale T100T den er lysår bedre end de gamle, langsomme, Netbooks. 

Ingen kommentarer: