torsdag den 14. marts 2013

Flere (gode) Indtryk.


Jeg har haft lejlighed til at bruge telefonen en del de seneste par dage, bl.a. på en tur frem og tilbage mellem Aarhus og København. Her fik jeg bl.a. testet Optimus G's hotspot funktion, med blandet succes...

Først vil jeg dog lige komme med en væsentlig rettelse i forhold til en af mine tidligere indlæg.
Jeg brokkede mig over at kanterne langs skærmen var skarpe og det føltes som om de skar ind i hånden på mig. Jeg må dog have misset et stykke plastik eller to, for der er ikke længere problemer med siderne!

Telefonen er nu både stilren og behagelig at bruge.

Hotspot:
Jeg har haft lejlighed til at bruge Optimus G til at lave mobilt hotspot for min tablet og pc frem og tilbage fra Aarhus til København.
På vej derhen tog vi toget, her var oplevelsen mildest talt elendig! Der var konstante udfald, så planen om at streame en film via netflix blev hurtigt droppet, til fordel for normal surfing. Ved horsens opgav jeg dog, og benyttede mig istedet af dsb/tdc's wifi. Jeg prøvede løbende at bruge Optimus G's hotspot igen, men uden videre succes.

På vej hjem tog vi istedet bussen, hvilket var en helt anden, og meget mere positiv oplevelse! I København startede jeg filmen, og den kørte upåklageligt næsten hele vejen. Der var LTE da vi startede i KBH, hvilket dog forholdsvist hurtigt, og forventeligt, forsvandt da vi kom ud af København. Til gengæld var jeg på turbo 3g og 3g stort set hele vejen, fra tid til anden skiftede forbindelsen til Edge, men det er også forventeligt når man bl.a. kører over storebæltsbroen.
Turen tog 3,5 timer, hvor hotspot funktionen var aktivt hele vejen, uden at telefonen fik strøm, hvilken bringer mig videre til næste punkt.
Batteri tiden, på telefonen er generelt god, jeg har stadigt ikke haft mulighed for at teste det nok til jeg vil sige noget for bombastisk om batteriet, men da jeg skulle fra København til Aarhus ladede jeg telefonen helt op, og tog telefonen i brug. 3 timer efter telefonen blev taget ud af stik kontakten var sad vi i bussen på vej til Aarhus, og hotspot funktionen blev tændt.
efter at have fungeret som router i 3,5 timer, og have været mere eller mindre i standby funktion i yderligere 3 timer, var telefonen nede på 20%. Efter yderligere en time var telefonen nede på 5%, og kom i stik kontakten igen.

Altså gik telefonen fra 100% til 5% på 7½ timer. Heraf var
3½ timers brug som router.
2 times let brug
2 timers hvor telefonen var i standby, men med automatisk synkronisering og push funktioner tændt.

Smart stay: 
Jeg har prøvet at aktivere smart stay/smart skærm funktionen. Desværre fungerer den ikke i mørke omgivelser, så jeg har ikke oplevet den store effekt at funktionen, da jeg ikke har problemer med at skærmen går ud mens jeg bruger telefonen normalt. Funktionen kan dog være brugbar i lyse omgivelser, når strømspare funktionen er aktiveret, hvor der er kortere tid inden skærmen slukker.

Ingen kommentarer: