torsdag den 14. marts 2013

Flere første indtryk.


Jeg har nu haft telefonen i halvanden dag. Indtil nu har telefonen overordnet set gjort et godt indtryk. Der er dog et par enkelte ting jeg savner/håber LG laver om i fremtiden.

LG har valgt at have en tilbage, hjem og menu knap under skærmen. Jeg kommer konsekvent til at trykke på menu knappen når jeg vil skifte mellem apps, da jeg er vant til dette fra Padfone 2. Det er muligt at få recent apps frem på telefonen, ved at holde hjem knappen nede, men det tager et par sekunder, og er lidt mere besværligt end at have en dedikeret recent apps knap, og en onscreen menu istedet.

Wifi hotspot har jeg forsøgt at bruge på en togtur mellem Aarhus og København, desværre var det praktisk talt ubrugeligt da min laptopkun kunne komme sporadisk på nettet, selvom telefonen viste den havde netværk. Om det er Telia der var problemet eller telefonen ved jeg ikke. Jeg går dog stærkt ud fra at det er nettet. - Jeg prøver naturligvis wifi hotspot igen, når jeg kommer et sted hen, hvor jeg er sikker på at forbindelsen er iorden, så jeg kan konstaterer hvad der var skyld i problemet.

Performance:
Telefonen kører som tidligere nævnt super godt. Jeg har siden i går haft lejlighed til at køre et par benchmarks på telefonen. Den scorer 7779 i Quadrant. Til sammenligning scorede min Asus Padfone 2 7356 , de to har som tidligere nævnt meget ens specifikationer, så det er lidt overraskende at Optimus G scorer så meget mere end Padfone 2.

Led notifikation:
LG har valgt at give Optimus G et LED notifikations lys over displayet. Jeg synes det er virkeligt dejligt at have en notifikationsindikator igen, da man altid kan se om der er kommet en sms etc. Det er en lille ting, men stadig en super detalje, efter min mening.

Batteri: 
Batteriet i telefonen holder helt fantastisk indtil videre. Jeg har brugt telefonen meget, og har også brugt telefonen som Wifi hotspot. På trods af det holder batteriet super godt.
Jeg vil ikke komme med for bombastiske udmeldinger om batteriet endnu, men jeg har downloadet en af de mange batteri apps, så jeg kommer med nogle mere specifikke oplysninger om batteri forbruget om et par dage...

Begge posts bliver opdateret med billeder/screen shots, enten i aften eller imorgen. 
Der kommer kamera sammenligning tidligt i næste uge. 

Ingen kommentarer: