torsdag den 14. marts 2013

overordnet indtryk - sidste selvstændige indlæg.



Asus Padfone 2 Anmeldelse.

Jeg undskylder meget de manglende updates på det sidste! Der har været en del at se til, så Padfone 2 bloggen er desværre blevet skubbet lidt i baggrunden.

Asus Padfone 2 test pilot konkurrencen lakker mod enden, så dette vil være den sidste egentlige update fra min side, jeg svarer dog gerne på spørgsmål omkring telefonen fortsat!

Asus Padfone 2 – Telefon delen.

Første indtryk – Design.
Asus har med Padfone 2 skabt en yders stilren telefon. Forsiden er en helt flad blank sort overflade når telefonen er slukket, hvor det stort set ikke er til at se hvor skærmen slutter og rammen starter. Telefonens design gør at den ser ud til at blive mindre desto længere ned af telefonen man går.
Dette opnås ved en let skrånende bund på telefonen, og en aluminiums ramme der bliver gradvist mindre ned langs telefonen.
Det giver telefonen et super indtryk, og gør at telefonen virker mindre end den reelt er.



Siderne af telefonen er i blank aluminium, hvor venstre side af telefonen er holdt helt fri fra knapper og indgange. På højre side har Asus valgt at samle både power og volume knapper. Toppen af telefonen indeholder Jack-stik samt micro sim kort holder.
Bunden af telefonen bærer præg af Asus special designede MHL port, som gør at Padfone Station kan kommunikerer med Padfone.




Når man tænder for telefonen er det første man lægger mærke til padfone’s utrolige skærm. Sharps ips+ Igzo display er virkeligt et godt display! Selv med den mindste baggrundsbelysning står skærmen klart og letlæselig. Kommer man udenfor i direkte sollys, hvor de fleste mobil skærme kommer til kort er skærmen også virkeligt god! Når man aktiverer outdoor-mode er der hele 550 nits i skærmen, hvilket gør at jeg endnu ikke har haft problemer med at se skærmen, hvilket ellers normalt kan være et stort irritationsmoment!




Android:
Padfone 2 er pt. Opdateret til Android JellyBean version 4,1,1, hvilket kører umanerligt godt på Padfone 2. Der er ingen problemer med at navigerer rundt i styresystemet. Telefonen er super hurtig og hakker på intet tidspunkt i navigationen imellem apps, og har heller ikke problemer med at have apps kørende i baggrunden, mens du bruger andre apps. Alt er super flydende og lækkert.

Asus har valgt at lave et par små justeringer i Android i forhold til Googles rene android version.
Af brugbare ting kan der nævnes en special lavet statusbar, der giver dig mulighed for at slå strømstyring til og fra, mobildata, wifi-hotspot, gps. Osv. Std. Android 4,1 har færre indstillinger man kan toggle direkte i statusbaren, så stor ros til Asus for at optimerer den.



Derudover er der smartdialer, App locker, App back-up strømstyring og et par andre Apps af Asus’ egne. Normalt er jeg lidt træt af diverse Apps der kommer med telefonen som mest af alt er ubrugeligt, men i Padfone 2’s tilfælde er jeg glædeligt overrasket over værdien i de ting Asus’ har smidt på enheden.

Asus har desuden valgt at give alle nye ejere af Padfone 2 50Gb Asus Webstorage med gratis i 2 år. Dette er en fin måde at lave backups af div. Billeder og filer man måtte have på mobilen. I det daglige brug har jeg dog ikke haft situationer hvor jeg aktivt har brugt webstorage, udover hvis der skulle flyttes filer til og fra mobilen, og jeg ikke var derhjemme..

Internet oplevelsen.
Padfone 2 bliver leveret med både Google Chrome og den normale Webkit browser. Webkit browseren er en anelse hurtigere til at loade hjemmesider, men Google Chrome er meget bedre på en lang række punkter. Særligt anvendeligt har jeg fundet muligheden for at holde nede på et vilkårligt sted på siden, swipe til venstre, eller højre, for at komme hen på den næste tab du har åben i browseren. Samtidigt er det muligt at synkroniserer de åbne hjemmesider på tværs af alle ens Google Chrome browsere, så du har de samme hjemmesider åbne på både pc og mobil/tablet.

Internet oplevelsen på Padfone 2 er god, nettet er hurtigt og det er let at navigerer rundt på hjemmesiderne. Dog er der nogle få hjemmesider hvor skalering af tekst når man zoomer ud og ind på tekst, ikke er optimal. Langt de fleste hjemmesider, mobilsider og pc tilpassede hjemmesider fungerer dog fint.




Batteritiden.
Batteriet på Asus Padfone 2 holder længe. Selv med alle mine mail og kalendere på auto-sync, skærmen på automatisk baggrundsbelysning og en heftig brug af telefonen kan telefonen holde en hel arbejdsdag. Den nye skærmteknologi, og Qualcomms Krait teknologi har dog ikke så stor indflydelse på batteri niveauet som jeg havde håbet på. Telefonen skal lades op hver aften, og nogle dage har det været kritisk med batteri niveauet omkring kl. 18.00, efter at telefonen har været i brug siden kl. ni.
Det skal dog siges at jeg bruger telefonen meget. Jeg hører netradio, læser nyheder, forums, mails etc. På telefonen, samtidig med at alle mine mail konti’s benytter push-funktionalitet.
Jeg havde dog håbet på at jeg kunne bruge telefonen uhæmmet uden at skulle tænke på batteriet, men trods Krait teknologi og Igzo display teknologi er det stadigt ikke muligt for en high-end smartphone at holde srøm så godt at det er muligt.

Batteriet i Padfone 2 er dog uden sammenligning det der har holdt bedst af mine Android telefoner.
-          Jeg får en LG Optimus G i morgen, som har nogenlunde samme specifikationer som Padfone 2, dog med almindelig IPS+ skærm, så fra i morgen kan jeg for alvor se hvor stor en forskel Padfone 2’s flotte IGZO LCD+ skærm gør.

Hardware:
Jeg har i min første anmeldelse set grundigt på Padfone 2’s Hardware, så her vil jeg nøjes med hurtigt at liste fordelene ved Padfone 2’s specifikationer op:
Padfone 2 har en quad-core Snapdragon s4 pro cpu på 1,5 Ghz, med dertil hørende Adreno 320 GPU. Der er 32/64 Gb hukkomelse. 2 GB Ram. Samt en 4,7” IPS+ skærm, med Sharps Igzo teknologi.
Den understøtter alle de danske LTE frekvensbånd, samt 3g.
Telefonen/tableten understøtter OTG dongles, så der er muligt både at sætte ekstern hukkomelse, mus og tastatur til telefonen. Derudover er det muligt at sætte et HDMI kabel til, så man kan bruge telefonen på sit fjernsyn.
Der er Bluetooth 4.0, NFC, FM radio samt gps.

Alt i alt har Asus Padfone 2 alt hvad man pt. Kan ønske sig af en topmodel på telefon markedet pt.



Ingen kommentarer: