torsdag den 24. oktober 2013

LG G2 QuickWindow Case bedømmelse.

Jeg har nu brugt QuickWindow case i nogle dage, og jeg må sige at jeg er glad for funktionaliteten der følger med coveret, fremfor et normalt cover. Det er dejligt at kunne se hvor mange sms'er man har fået og om der er ubesvarede opkald, uden at skulle tænde telefonen helt. Derudover er det også rart at have hele telefonen beskyttet af coveret. Jeg er også glad for at coveret er lavet af hårdt plastik, fremfor det silikone de billige covers, jeg også har købt til G2, er lavet af.

Når det så er sagt, så er coveret designet med højrehåndede mennesker i fokus. Jeg har flere gange kun haft en hånd fri, hvor jeg har skulle bruge telefonen. I de tilfælde er det yderst besværligt at få coveret om bag telefonen, kun ved brug af venstre hånd. Derfor hælder jeg også mest til at bruge G2 uden noget cover overhovedet.


Inden da har jeg dog tre andre covers til G2 der skal testes og bedømmes. Det drejer sig om to stk. S view gel covers, og et styk S view Quickwindow cover, også i gel, men med et Quickwindow cover klistret på. De tre slags covers kan ses på billedet nedenunder







Jeg har lavet en video hvor jeg "unboxer" og gennemgår de fire covers, som kommer op på bloggen engang i næste uge.


- det skal her nævnes at G2 har Corning Gorilla Glass 3 på forsiden af skærmen, hvilket er meget ridse-resistent. Optimus G havde Gorilla Glass 2, hvilket også er meget modstandsdygtig overfor ridser - På Optimus G havde jeg hverken skærm beskyttelse eller cover på, og der kom ikke nævneværdige ridser på den. Jeg skal ikke kunne sige hvor meget et cover hjælper, skulle man tabe telefonen, men det skader i hvert fald ikke. Derudover kan coveret også være med til at give et bedre greb om telefonen, nok primært i S view coverets tilfælde, da det er lavet i blødt silikone.

Ingen kommentarer: