torsdag den 4. september 2014

LG G Watch anmeldelse - et smart ur?

LGs første Android Wear produkt er landet i de danske netbutikker, og på min arm. Nu er det tid til at se på hvad LG's nye G Watch kan, og hvor godt den gør det.

Anmeldelsen er todelt. Først gennemgår jeg specifikationerne, hvordan uret virker out-of-the-box. Derefter gennemgår diverse applikationer jeg har tilføjet uret, og beskriver hvilken forskel de applikationer gør for brugen af uret - specielt "Wear mini launcher" har gjort at uret reelt er brugbart for mig, uden den applikation havde jeg ikke taget uret i brug i mere end en dag. Derefter ser jeg på de notifikationer Android Wear bidrager med, og ser på i hvilke brugssituationer jeg synes Android Wear giver mening. Til sidst samler jeg mine kommentarer om uret til en endelig dom over uret, hvor i kan læse om jeg kan anbefale jer at købe det eller ej. (Spoiler, det kommer meget an på hvordan du har tænkt dig at bruge uret, og hvad du forventer uret reelt kan - det er ikke et oplagt køb for alle.)

LG G Watch specifikationer: 

 Display: 1.65-inch LCD IPS (280X280)
OS: Android Wear™
Chipset: 1.2GHz Quad-core Snapdragon 400 processor
Ram: 512MB
Hukkommelse: 4GB
Bluetooth: 4.0
Sensor: 9-Axis (Gyro / Accelerometer / Compass)
IP67 certificeret - Vand- og Støvtæt (Vandtæt i en time, i ned til ½ meters dybde)
Batteri: Li-Polymer 400mAh
Dimensioner: 37.9 X 46.5 X 9.95mm
Vægt: 63g
Kompatibel med alle Android telefoner med  Android 4.3 (Jelly Bean) og nyere
Udskiftelig urrem - almindelige 22mm remme passer til uret.


Android Wear oplevelsen - out of the box. 


Android Wear er som udgangspunkt bygget op Google now, med Google Now kort der dukker op på skærmen, når noget er relevant. Uret styres via swipes på skærmen, samt talekomandoer, som styrer Google Now. F.eks. skal man blot sige "Okay Google" når uret er aktivt for at starte Google Now. Desværre er Google Now indtil videre ikke tilgængeligt på dansk, ligesom Wear i øvrigt heller ikke er. Det bevirker at det føles noget kunstigt at bruge uret på den måde Google har til hensigt. F,eks, kan man sige "Ok Google send text message to Jim" efterfuldt af den sms man vil sende, som fungerer det kun på engelsk. I praksis kan jeg se at det er smart, hvis man kører bil, og skal have sendt en besked afsted, men derudover føler jeg det er for akavet at tale til uret, uanset om det er på dansk eller engelsk. 
Google now kortene dukker op på uret, når Google now vurderer at det er relevant. Det kan f.eks. være en reminder om at trafikken er slem på vej til arbejde, og du skal afsted nu, for at komme frem til vanlig tid. At du har en aftale om en time, eller at du nu har gået det antal skridt du har sat som det daglige mål, på den indbyggede skridttæller. 
Kortene styres via enkle swipes på skærmen. Swiper man fra venstre mod højre lukker man notifikationen. Swiper man mod højre kommer der valgmuligheder, såsom indstillinger eller åben applikationen på telefonen. Klikker man på kortet/notifikationen får man hele kortet/notifikationen at se. 
- Det kan f.eks. være en modtaget mail, som dukker op som en notifikation. Trykker man på notifikationen kan man læse hele mailen. Swiper man fra venstre mod højre forsvinder notifikationen. Swiper man fra højre mod venstre får man følgende muligheder
1) arkiver
2) Svar (Man kan så diktere svaret via Google Now, igen kun på engelsk)
3) Open applikationen på telefonen. 

Man kan via små prikker i bunden af skærmen se hvor mange gange man kan swipe fra højre mod venstre, og hvilken side man er på. 

Det giver et fint overblik, så man ikke kommer til at fjerne en notifikation, som man gerne vil reagere på senere. 

Jeg mangler dog, fra start, at kunne navigerer rundt i de forskellige applikationer når jeg har lyst til at se noget fra en bestemt applikation, med lethed. 
Heldigvis er Android Wear, ligesom Android til telefoner, åbent og det er utrolig let at finde applikationer der tilføjer nye funktioner til uret. 



Android Wear oplevelsen - efter installation af Wear mini launcher. 

Den første applikation jeg downloadede var "Wear mini launcher" der giver en mulighed for, ved at swipe fra venstre mod højre fra kanten af uret, at se hvilke applikationer man har installeret på uret, samt åbne disse applikationer. Derudover kan man ved at swipe fra venstre mod højre, mens man er i launcheren tilgå en quick toggle menu, hvor man bl.a. kan sætte ens telefon på lydløs, tænde/slukke for Wifi, samt telefonens hotspot funktion. Derudover kan man også se hvor meget strøm telefonen, og uret hver især har. 

Wear mini launcheren tilføjer uret en hel del funktionalitet, og gør at uret, efter min mening, bliver meget mere brugbart. 



Efter Wear mini launcheren er installeret er det muligt at bruge uret helt uden stemme komandoer, hvilket gør uret meget mere anvendeligt for mig. Derudover letter det adgangen til applikationer, så det er lettere at starte f.eks. Evernote wear, hvis man f.eks. er ude at købe ind, og gerne vil se indkøbssedlen på sit håndled. 

Der er også nemmere adgang til alarmer og lignende. 

Android Wear Smartwatches - Telefonenens følgesvend.  

Den største fordel ved Android Wear smartwatches pt. er at de forbedre din smartphone. Uret giver dig nyttige notifikationer direkte på håndledet, og gør det muligt at optimerer din brug af din smartphone, her følger eksempler på begge dele. 

Det er muligt at læse indkomne sms'er, emails og kalender aftaler, uden at skulle have telefonen op af lommen. Du kan se hvem der ringer til dig, og har du et Bluetooth headset parret med din telefon, kan du tage telefonen direkte fra uret, uden at skulle tage telefonen op af lommen, for at se hvem der ringer. 
Direkte fra uret er det også muligt at starte de applikationer du har installeret på uret på telefonen. Hvis du f.eks. modtager en email, og ikke vil diktere svaret via stemmekomando, kan du åbne applikationen på telefonen direkte fra uret, så du er klar til at svare på mailen, når du igen skal bruge telefonen. På samme måde kan du også åbne indkomne sms beskeder på telefonen, så du er klar til at besvare sms'en, når du tænder telefonen. 

Lytter du til musik fra telefonen kan du skifte til næste nummer fra uret, samt skifte til foregående nummer hvis du gerne vil høre nummeret igen. - Det virker både med den indbyggede afspiller, og applikationer som f.eks. Deezer.

Android Wear ure er oplagte til dem der løber med deres mobiltelefoner, og gerne vil følge med i deres løbetur løbene - i lighed med hvad man gør med dedikerede gps-ure. Med applikationer som RunKeeper og RunTastic kan man i lighed med gps-ure se hvor langt man har løbet, hvor lang tid det har taget osv. Derudover er det muligt at få mundtlig feedback løbene fra appen, på telefonen. 
Som man kan se i videoen længere nede i indlæget har RunKeeper dog den fejl pt. at den viser distancen i miles, på trods af at applikationen på telefonen er indstillet til kilometer. 

Batteritid. 

Jeg har ikke haft uret længe nok til at jeg vil udtale mig for bombastisk om batteritiden, men indtil nu virker LG's udtalelse om 36 timers batteritid for plausibelt. Igår tog jeg uret ud af opladeren omkring kl. 08. og lå det til opladning igen omkring kl. 23.45 på daværende tidspunkt havde uret omkring 40% strøm tilbage.

Skal du så købe et LG G Watch? 


Om et G Watch er noget for dig kommer helt an på din brugssituation. 

Først og fremmest vil jeg fremhæve at G Watch og andre smart ure der er på markedet nu, ikke i sig selv er smarte, i stedet gør de telefonen smartere. Hvis du leder efter en ny enhed der i sig selv kan noget, skal du ikke købe et Android Wear smartwatch! 

Hvis du har gjort dig selv klart at dit nye ur primært er lavet som en forlængelse af din telefon, er der stadigt et par ting man skal gøre op med sig selv. Først og fremmest hvilket behov man gerne vil have udfyldt af sit smart watch. 
Hvis man har brug for at kunne se hvem der ringer i et møde, uden at tage telefonen op af lommen, eller gerne vil se indkomne mails, sms'er og lignende, lige når de modtages er et smartwatch en oplagt følgesvend til mobiltelefonen. 

- Hvis man normalt går med ur og er glad for det, vil jeg personligt vente et par måneder til LGs næste smart watch kommer på markedet, LG G Watch R. G Watch R, er et rundt ur, der ligner et rigtigt ur. Personligt synes jeg det er pænere rent æstetisk, derudover skulle det ifølge denne hands on video være markant mere lysstærkt. Mit G Watch er ikke specielt lysstærkt, hvilket har generet mig når jeg har været udenfor, da jeg ikke, som normalt, har kunne vippe mit håndled lidt, for at se hvad klokken er. I stedet har jeg været nødt til at finde en bestemt vinkel, hvor jeg har kunne aflæse klokken. 

Derudover mangler de nuværende smarte ure et par ting for at jeg kunne skifte fuldstændigt over til kun at bruge et smart watch. 
- Puls måler samt GPS modtager. 

G Watch R har en af disse ting, en pulsmåler. Dette gør at jeg i princippet kan bruge et G Watch R i stedet for mit dedikerede gps-ur plus dertilhørende pulsmåler, desværre skal jeg stadigvæk have min telefon med, for at kunne bruge uret til løb. 

Google har netop udtalt at de arbejder på opdateringer der gør Android Wear ure mindre afhænige af smartphones. Bl.a. ved at Wear snart understøtter gps modtagere. 

- Derfor ligger et smart watch der kan udfylde alle mine krav til et ur to generationer væk for, da næste generation opfylder to af mine tre manglende kriterier for uret. 

G Watch R er pænere end G watch (Smag er heldigvis individuel) 
Indbygget Pulsmåler 
Indbygget gps modtager. 

G Watch skridttæller vs. G3 skridttæller. 


Til sidst har jeg en enkel observation, som jeg håber jeg kan få hjælp til af jer læsere. Jeg har de sidste dage haft mit ur på, samtidig med at jeg har haft min telefon med mig rundt. Som jeg også bemærker i en af mine videoer er der dog utrolig stor forskel på hvor mange skridt jeg har gået ifølge hver af enhederne. Som i kan se på nedenstående billede havde jeg igår gået hhv. 10.421 skridt ifølge uret, og  6285 skridt ifølge min G3. Altså en signifikant forskel. Hvis der er en eller flere af jer der har både en G3 og et G watch, eller anskaffer jer det, vil jeg meget gerne høre hvilken af enhederne der er (mest) korrekt. 

Ingen kommentarer: