fredag den 25. april 2014

Samsung Galaxy S5 anmeldelse første del.

Vanen tro har Samsung givet Galaxy S5 utroligt mange funktioner, nogle brugbare, andre er mest af alt gimmicks. Grundet de mange forskellige funktioner anmelder jeg telefonen over flere omgange. Her er første del af min Galaxy S5 anmeldelse.


Design:
Det første man ser når man får fingrene i den Nye Galaxy S5 fra Samsung, er æsken som telefonen ankommer i. Det er en æske lavet af pap, men udseendet imiterer træ, med et 5 tal diskret printet i overfladen af æsken. På siden af æsken bliver man informeret om at æsken er lavet af 100% genbrugt papir, og blækket er soja baseret. Når man åbner æsken bliver man præsenteret for S5 med sin plastik bagsige, der imiterer læder, samt puls måleren, der er placeret under kameraet. Når man går på nettet bliver man introduceret for S5’s følgesvende Samsung Galaxy Gear 2 og Gear fit.
-        Der er ingen tvivl, Samsung vil være et livsstilsbrand, på højde med Apple, der taler til den livstilsbevidste forbruger, som bruger teknologien til at brande sig selv.

- Er det så lykkedes for Samsung at gå fra at være en gennemsnitlig producent, der sprøjter alskens telefoner ud i rekord fart, til at lave en telefon til de livstilsbevidste mennesker, for hvem telefonen i ligeså høj grad skal bære præg af status, som være teknologisk kompetent? Det finder jeg forhåbentligt ud af i løbet af testen.




Skærmen: 
Skærmen er en 5,1" stor 1920 x 1080p Full HD super Amoled skærm. Historisk set har jeg ikke været så begejstret for Samsungs Amoled skærme, da farverne har været overmættede, og skærmene har ikke været særligt lysstærke. Heldigvis synes jeg det er blevet bedre med S5. Farverne virker stadigt ikke så korrekte som på Nexus 5,og vel kalibrerede IPS skærme generelt,  men jeg er alligevel meget imponeret over skærmen. Specielt over sort niveauet, da sort er ægte sort. 
Jeg må også sige at jeg har nyvundet respekt for Samsungs Amoled skærme, efter at have brugt LG's G Flex i en længere periode. G Flex' P-Oled skærm er ikke særligt lysstærk, og det plastik substrat der er brugt gør at skærmen ved lav baggrundsbelysning virker grumset, eller fedtet, Samsung har derimod  formået at lave en relativt lysstærk Amoled skærm, der fungerer godt, både med lav og høj baggrundsbelysning. Samsungs Amoled skærme har desuden en fordel i mørke omgivelser, skærmens minimums baggrundsbelysning er mindre end tilsvarende IPS skærme, hvilket er rart, hvis man vil læse om aftenen.

Samsung applikationer - S Health:
Samsung har vanen tro, præ-installeret en del af deres egne applikationer, nogle mere fremtrædende end andre. For at det ikke skal blive alt for omfattende har jeg valgt kun at fokuserer på S Health, da Samsung, som nævnt, fokuserer meget på en aktiv livsstil. 





Samsung health applikationen er Samsungs primære applikation, der har fokus på brugerens livsstil, og helbred. Når man tænder telefonen har Samsung som standard installeret S health applikationens widget øverst på den anden start-skærm, så man fra man tænder telefonen første gang kan følge med i, for eksempel, hvor mange skridt man har gået i løbet af dagen. 

S health kan hjælpe en med at holde styr på flere aspekter af ens daglige helbreds situation. Man kan logge ens daglige motion via trænings funktionen, hvor man kan indstille applikationen til om man skal til at løbe, cykle, vandre eller gå, samt den indbyggede skridtmåler funktion, som primært er til for at måle hvor mange skridt man tager i løbet af dagen. 





Foruden motions delen kan man logge hvilken mad man spiser, indtaste ens vægt løbene, samt måle ens puls, via den indbyggede pulsmåler. 
Madloggen virker ved at man indtaster sine måltider i applikationen. Man kan vælge mellem morgenmad, frokost, middag samt snacks. Under hvert enkelt måltid kan man så indtaste hvilke ting man har spist og drukket. Der er forskellige punkter f.eks. er der under drikkevarer et underpunkt med mælk, som indeholder endnu et under punkt, hvor man kan vælge mellem hvilken type mælk man har drukket, samt sågar hvilket mærke/Hvilken producent mælken er fra. 
Desuden kan man direkte i applikationen tage billeder af sit måltid, og dermed også bruge S-health som en visuel mad logbog. 

Pulsmåleren:
Pulsmåleren fungerer via infrarødt lys. Jeg har testet pulsmåleren en del, og umiddelbart virker den fint, og er relativt præcis. Pulsmåleren i telefonen ser jeg dog mest som en gimmick, da den ikke er særligt anvendelig f.eks. under en løbetur, da man naturligt nok ikke render rundt og holder sin finger præcist på pulsmåleren, så man kan tage sin puls løbende. Tilgengæld synes jeg Samsung har tænkt sig om, i forhold til at man bliver opmærksom på at de har inkorporeret pulsmåleren i S health, og man har derfor et encitament til at købe et af deres nye Smartwatches med pulsmåler - Galaxy Gear 2, og Galaxy Gear Fit. 
Desværre for mig kan jeg ikke lide at løbe med min mobil på armen, og jeg foretrækker derfor et dedikeret gps-ur og en lille mp3 afspiller, men hvis man er typen der løber med sin mobil, er det super fedt at Samsung har så meget fokus på S health som de har, samtidig med at man kan udnytte de nye Gear ure optimalt. 

Derudover har Samsung også sørget for at samarbejde med tredjeparts udviklere, så man ved køb af en Samsung Galaxy S5 får premium abbonnementer på flere træningsapplikationer, f.eks. Endomondo, hvilket leder os videre til næste punkt i S5 anmeldelsen - Samsung Galaxy gifts.


Galaxy gifts:
Jeg er allerede kommet ind på at man ved køb af en Galaxy S5 får et premium Endomondo abbonement, men det er langt fra det eneste abbonement man får med ved købet af en Galaxy S5, faktisk er der en hel vifte af abbonementer man får med i købet - Den mest interessante, set fra mit synspunkt, er ikke engang på listen over Galaxy gifts på Samsungs egen hjemmeside. 


Galaxy gifts - tryk for større billede
Som man kan se har Samsung sørget for at nye ejere af en Samsung Galaxy S5 får muligheden for at benytte en masse forskellige tjenesters premium services i en længere periode, eller får en applikation gratis, der normalt koster penge. Tilbudende dækker bredt, fra ekstra gratis cloud-storage, spil, nyhedstjenester til fitness aplikationer. Underligt nok er alle tilbudene ikke vist på Samsungs hjemmeside, for eksempel kan man ikke se at man kan få 6 måneders gratis Deezer premium (værdi 594 kr.), ligesom det før omtalte tilbud om 12 måneders Endomondo Premium medlemsskab ikke er vist på listen. Den fulde liste, minus Dropbox, som man bliver introduceret for under opsætningen af mobilen, kan man dog se i Samsungs app store. 
For at benytte sig at tilbudene skal man downloade applikationen, og efterfølgende aktiverer tilbudet - i hvert fald for de tilbud jeg har benyttet mig af indtil videre. 
Hvis vi tager Deezer som eksempel bliver man mødt af en side der informerer en om at der er et Samsung Galaxy S5 tilbud, nemlig seks måneders gratis musik. Derefter bliver man guidet gennem opsætningen af en konto, hvorefter man får en bekræftigelse på at man har modtaget tilbudet. 



Personligt synes jeg det er et super tiltag Samsung har lavet med Galaxy gifts, det er dog ikke noget der vil få mig til at til- eller fravælge en telefon fremfor en anden at modtage disse gratis abbonementer eller applikationer, men det er en dejlig bonus ved at købe telefonen. Hvis valget står mellem to telefoner til samme pris, med samme specifikationer, og man er indifferent i forhold til designet af begge telefoner, kan det være med til at afgører ens valg. Jeg synes dog det er ærgerligt at Samsung ikke gør mere opmærksom på de tilbud der medfølger med telefonen, i forhold til hvad tilfældet er. Personligt havde jeg ikke opdaget at jeg kunne få gratis Deezer abbonement i seks måneder, før jeg læste det på nettet, og jeg er sikker på jeg ikke er den eneste. 

Gimmicks eller brugbare funktioner?

Som det også er tilfældet med tidligere telefoner fra Samsung er der en hel del features i S5, og spørgsmålet er om flere af dem er reelle features, eller om de mest af alt er gimmicks. Jeg har valgt en tre styk ud, for at se nærmere på om det reelt er brugbart i hverdagen, eller mest af alt er gimmicks. 

Fingeraftryks aflæser. 
Som så ofte før er der funktioner der bliver hypet, for efterfølgende at vise sig ikke at leve op til hypen, spørgsmålet er så om det også er tilfædet her. 
Personligt vil jeg hellere have en funktion alá LG's knock code, som forhåbentligt snart kommer til G2 og G Flex, men nu hvor den mulighed ikke er at finde i S5, har jeg sat min S5 op til at blive låst op med min finger. 
S5 har mulighed for at lære maksimalt 3 fingeraftryk. Jeg har valgt at lære S5 mine to tommelfingre, samt min ene pegefinger. 
Man lærer telefonen sine fingeraftryk, ved at lade ens finger glide ned over start knappen, hvor fingeraftryks aflæseren er placeret, otte gange, hvorefter man kan låse telefonen op med sin finger. 


Jeg har blandede oplevelser med fingeraftryks aflæseren, med min pegefinger genkender aflæseren min finger 8/10 gange ca. mens jeg med mine tommeltotter oplever at den kun kan genkende min finger 5/10 gange. Det kræver lidt tilvænning at bruge scanneren, men generelt set fungerer det ok, så længe man ikke har alt for fugtige hænder. 
Jeg må dog indrømme at jeg primært synes det er en gimmick, og når den første facination af scaneren er forduftet tror jeg ikke man vil bruge den, da man engang imellem alligevel ender med at skulle indtaste sin kode, samtidigt med at det ikke altid er optimalt at skulle swipe sin finger ret præcist ned over start tasten i farten. 


Multi vindue - multitasking. 
Multi vindue funktionen er jeg generelt rigtigt glad for. Jeg glemmer lidt at jeg har den engang imellem, hvorfor den har en anelse gimmick funktion over sig, specielt fordi den ikke understøtter alle applikationer. Jeg må dog sige at jeg er meget glad for funktionen, når jeg vil hører noget fra Youtube i baggrunden, samtidig med at jeg er på nettet, eller når jeg fra tid til anden bruger mobilen som gps, som passager i en bil, og gerne vil kunne følge med i ruten, samtidig med at jeg bruger mobilen. 
Jeg må dog også indrømme at efter jeg har fået Deezer, grundet Galaxy gifts, bliver multi vindue funktionen ikke rigtigt brugt. 
Så jeg vil gå på kompromis med definitionerne og kalde multi vindue for en brugbar gimmick.



Smart remote - Universal fjernbetjeningsapplikation
Jeg har valgt at tage smart remote med her, da jeg i LG's Quick remote har haft en utrolig alsidig applikation, der har gjort det muligt for mig at kopiere alle mine fjernbetjeninger til applikationen, så jeg i realiteten har kunne styre alt fra min telefon. Desværre har det ikke været muligt med S5, da den ikke giver mig samme mulighed for at sammensætte og programmerer mine fjernbetjeninger som jeg lyster, hvis en af de forudinstillede fjernbetjeninger ikke virker - eksempelvis mit sorround sound anlæg. Det har bevirket at jeg pt. ingen problemer har med at kontrollerer mit Samsung tv fra telefonen, desværre kan jeg ikke kontrollerer min dvd reciever fra telefonen, så der må jeg have fat i den dedikerede fjernbetjening til recieveren. 

Smart remote er altså en brugbar funktion, såfremt de forskellige produkter man har, er i Samsungs fjernbetjeningsdatabase, som applikationen er forprogrameret med. 




Ingen kommentarer: